Hvad er spirituel psykologi?
Hvad er spirituel psykologi? – når psykologi og Sjæl mødes
Spirituel psykologi beskæftiger sig med menneskets psykologiske udvikling og samtidig med de erfaringer, der rækker ud over vores almindelige jeg-bevidsthed. Det kan være oplevelsen af mening og forbundethed, en længsel efter noget større, intuitive og spirituelle erfaringer eller den stille fornemmelse af, at der findes en dybere dimension
i os, som ønsker at blive levet.
På Sjælsro har spirituel psykologi gennem mange år været en naturlig del af vores arbejde. Min egen vej begyndte gennem sygeplejen og førte siden ind i healing og energipsykologi, kunstterapi og C.G. Jungs analytiske psykologi. Undervejs blev jeg stadig mere optaget af et spørgsmål, som også ligger centralt i den spirituelle psykologi: Hvordan kan vi forstå mennesket på en måde, der både rummer vores historie, sår og psykologiske mønstre og vores længsel efter mening, helhed og forbindelse til Sjælen?
For mig opstår noget vigtigt netop i mødet mellem de to perspektiver. Psykologien hjælper os til at forstå det menneske, vi er blevet gennem vores relationer, erfaringer og livshistorie. Det spirituelle perspektiv åbner spørgsmålet om, hvem vi er på et dybere niveau, og hvad der ønsker at udvikle sig gennem os.
Hvad betyder spirituel psykologi?
Spirituel psykologi bruges bredt om psykologiske retninger, der inddrager menneskets spirituelle, eksistentielle og transcendente erfaringer som en meningsfuld del af det psykiske liv.
Et vigtigt fagligt fundament findes i den transpersonlige psykologi, som voksede frem i slutningen af 1960’erne med blandt andre Abraham Maslow, Anthony Sutich og senere Stanislav Grof. Den transpersonlige psykologi udvidede psykologiens interesseområde til også at omfatte erfaringer, hvor mennesket oplever en bevidsthed eller identitet, der rækker ud over det individuelle ego (Grof, 1985; Maslow, 1969).
Ordet transpersonlig betyder netop noget, der går ud over det personlige.
Her bliver menneskets søgen efter mening, spirituelle erfaringer, ændrede bevidsthedstilstande og oplevelsen af forbindelse til noget større relevante psykologiske fænomener.
I en spirituel psykologi bliver spørgsmålet derfor både, hvordan vores personlighed er blevet formet, og hvordan vi kan udvikle en dybere relation til de lag af vores væren, der rækker ud over den personlighed, vi umiddelbart identificerer os med.
C.G. Jung og den spirituelle dimension
C.G. Jung har haft afgørende betydning for den måde, vi på Sjælsro forstår spirituel psykologi.
Jung betragtede menneskets religiøse og spirituelle erfaringer som psykologisk betydningsfulde. Gennem sit omfattende arbejde med drømme, myter, alkymi, religion og symboler undersøgte han, menneskepsyken. Et af Jungs centrale begreber er Selvet.
Selvet betegner både psykens centrum og dens helhed og omfatter dermed mere end det bevidste jeg. Jeget er centrum for vores bevidsthed, mens Selvet rummer både de bevidste og de ubevidste dimensioner af psyken (Jung, CW 9, Part II).
Forholdet mellem jeget og Selvet bliver derfor centralt i menneskets udvikling.
Vi kan leve store dele af vores liv identificeret med den, vi tror, vi er: vores arbejde, rolle, relationer, værdier og den persona, vi viser verden. Under denne bevidste identitet findes samtidig et langt større psykisk landskab med skygger, komplekser, længsler, kreative potentialer og arketypiske billeder.
Når noget fra dette dybere lag begynder at gøre sig gældende, kan vores hidtidige selvforståelse blive udfordret.
Det kan opleves som uro, eller som en drøm, der bliver ved med at vende tilbage.
Som en længsel efter noget, vi endnu ikke kan sætte ord på eller som tab af mening. Måske som en stærk fornemmelse af, at livet kalder os i en anden retning.
Spirituel udvikling og individuation
Jung anvendte begrebet individuation om den livslange psykiske proces, hvor mennesket gradvist bliver mere helt og udvikler en mere bevidst relation mellem jeget og Selvet (Jung, CW 7). Individuation handler om at blive den, vi dybest set er.
Denne bevægelse indebærer også mødet med de sider af os selv, vi gennem livet har haft vanskeligt ved at rumme. Jung kaldte disse sider for skyggen. Det kan være vrede, sårbarhed, seksualitet, magt, kreativitet eller andre egenskaber og følelser, som ikke har passet ind i den identitet, vi har udviklet.
Når vi begynder at møde disse sider med større bevidsthed, bliver vores billede af os selv mere nuanceret. Spirituel udvikling og psykologisk udvikling hænger derfor tæt sammen i vores forståelse på Sjælsro.
En spiritualitet, der også rummer psykologisk dybde, inviterer os til at undersøge hele mennesket – også de sider, der er smertefulde, konfliktfyldte eller vanskelige at forene med vores idealer om, hvem vi gerne vil være.
Det er en af grundene til, at skyggearbejdet har så central en plads i vores arbejde.
Sjælens længsel
Nogle gange begynder den spirituelle udvikling med en længsel.
Vi kan have et godt liv og samtidig mærke, at noget mangler. Det, der tidligere gav mening, opleves måske ikke længere på samme måde. Vi kan begynde at stille spørgsmål, som ikke nødvendigvis har hurtige svar:
Hvem er jeg, når jeg ikke kun er mine roller?
Hvad giver mit liv mening?
Hvad længes jeg egentlig efter?
Hvad forsøger at blive levet gennem mig?
I Jungs psykologi kan denne bevægelse ses som en del af Selvet, der søger en større plads i bevidstheden. I den esoteriske psykologi kan vi bruge et andet sprog og tale om Sjælen og dens bevægelse gennem personligheden.
På Sjælsro bruger vi blandt andet begrebet Sjælens længsel om denne indre bevægelse.
Sjælens længsel kan vise sig som kreativitet, kærlighed, en spirituel søgen eller ønsket om at forandre sit liv. Den kan også vise sig gennem uro, drømme, symboler eller en oplevelse af, at den måde, vi hidtil har levet på, er blevet for trang. At begynde at lytte til denne længsel kan være begyndelsen på en dybere relation til os selv.
Når spiritualitet møder psykologien
Spiritualitet kan give os erfaringer af mening, håb, kærlighed og forbindelse. Samtidig bærer vi vores psykologiske historie med os ind i det spirituelle liv.
Vores tilknytningsmønstre, traumer, komplekser og længsler forsvinder ikke, fordi vi interesserer os for spiritualitet.
Derfor er mødet mellem psykologi og spiritualitet så vigtigt.
John Welwood introducerede begrebet spiritual bypassing om den tendens, hvor spirituelle ideer eller praksisser kan blive anvendt til at undgå smertefulde psykologiske temaer (Welwood, 2000). Spiritualiteten kan eksempelvis blive et sted, hvor vrede, sorg eller konflikter hurtigt forsøges transcenderet frem for undersøgt og integreret.
En psykologisk funderet spiritualitet går dybere. Her bliver vores sår, skygger og relationelle mønstre en del af den spirituelle udvikling. Det menneskelige og det spirituelle får lov til at eksistere sammen. For mig er dette en vigtig del af spirituel psykologi.
Symboler, drømme og det ubevidste
Drømme og symboler har en særlig plads i jungiansk orienteret spirituel psykologi, fordi de kan skabe forbindelse mellem bevidstheden og de dybere lag af psyken.
Jung forstod symbolet som det bedst mulige udtryk for noget, der endnu ikke er fuldt kendt af bevidstheden (Jung, CW 6). Et levende symbol rummer derfor mere, end vi umiddelbart kan forklare.
En drøm om et hus kan åbne et helt indre landskab. Et træ kan rumme billeder af rødder, vækst og forbindelse mellem jord og himmel. Vand kan vække associationer til følelser, det ubevidste, fødsel, opløsning eller transformation.
Betydningen findes i mødet mellem symbolet, menneskets personlige historie og den større kulturelle og arketypiske sammenhæng, symbolet indgår i.
Derfor arbejder vi på Sjælsro med drømme, kunstterapi og aktiv imagination som forskellige veje til dialog med det ubevidste.
Kroppen som en del af den spirituelle psykologi
Spirituel udvikling foregår også gennem kroppen.
Vi mærker vores psykiske liv gennem sansninger: uro, varme, spænding, tyngde, lethed, sitren eller en bevægelse i kroppen, som vi måske endnu ikke forstår.
Moderne forskning i interoception har vist, hvordan registreringen af kroppens indre signaler er tæt forbundet med emotionel erfaring og selvoplevelse (Craig, 2002). Damasio har tilsvarende beskrevet kroppens centrale betydning for emotion og bevidsthed (Damasio, 1999).
På Sjælsro interesserer vi os derfor for kroppen som en del af den psykologiske proces.
Når vi giver en sansning opmærksomhed, kan der opstå en følelse, en erindring, et billede eller et symbol. Det kropslige kan dermed blive en vej ind i et psykisk materiale, som endnu ikke har fået ord. Kroppen, psyken og det symbolske liv begynder at tale sammen.
Spirituel psykologi og energipsykologi
I den spirituelle psykologi forstås mennesket som et energetisk såvel som et fysisk og psykisk væsen. Her møder vi begreber som aura, chakraer, livsenergi og energetiske tyngdepunkter, der gennem forskellige esoteriske og østlige traditioner er blevet anvendt som modeller for menneskets energetiske og spirituelle udvikling.
Disse begreber tilhører en anden forståelsesramme end den moderne akademiske psykologi. På Sjælsro er vi interesserede i den dialog, der kan opstå mellem forskellige perspektiver på menneskets indre liv.
Jung selv var gennem hele sit arbejde optaget af grænseområderne mellem psykologi, religion, alkymi, mystik og symbolik. Han søgte ikke at reducere den spirituelle erfaring til en enkel psykologisk forklaring, men undersøgte, hvordan den manifesterede sig i psyken og hvilken betydning, den kunne få for menneskets udvikling (Jung, CW 11).
Det er denne åbenhed over for psykens mange dimensioner, vi tager med os.
Spirituel psykologi i terapeutisk arbejde
Når spirituel psykologi indgår i terapeutisk arbejde, bliver terapeutens egen udvikling afgørende.Vi møder ikke kun klienten gennem vores teorier og metoder. Vi møder den anden gennem den, vi selv er. Vores egne komplekser, forsvar, blinde områder og længsler kommer med ind i det terapeutiske rum. Derfor kræver arbejdet en vedvarende opmærksomhed på vores egen psyke.
Jung beskrev den terapeutiske relation som et møde, hvor begge mennesker påvirkes af processen (Jung, CW 16). Terapeuten står ikke uden for relationen som neutral observatør, men bliver en del af det felt, der opstår mellem terapeut og klient.
For os hænger terapeutisk uddannelse derfor tæt sammen med personlig og spirituel udvikling. Jo dybere vi lærer vores egne skygger, sår og komplekser at kende, desto større mulighed har vi for at møde et andet menneske uden ubevidst at gøre deres proces til vores egen. Og jo mere vi kan være til stede i os selv, desto mere kan vi være til stede med den anden.
Vil du arbejde med spirituel psykologi?
På Sjælsro indgår spirituel psykologi som en naturlig del af vores arbejde med jungiansk psykologi, kunstterapi, healing, drømmearbejde, symboler og personlig udvikling.
Hvis du ønsker at gå dybere, kan du blandt andet læse videre om jungiansk psykologi, hvad healing er, skyggearbejde og vores forskellige terapeutuddannelser.
Referencer
Craig, A. D. (2002). How do you feel? Interoception: The sense of the physiological condition of the body. Nature Reviews Neuroscience, 3, 655–666.
Damasio, A. (1999). The Feeling of What Happens: Body and Emotion in the Making of Consciousness. Harcourt Brace.
Grof, S. (1985). Beyond the Brain: Birth, Death and Transcendence in Psychotherapy. State University of New York Press.
Jung, C. G. (1967). Two Essays on Analytical Psychology. Collected Works of C. G. Jung, Vol. 7. Princeton University Press.
Jung, C. G. (1969). The Structure and Dynamics of the Psyche. Collected Works of C. G. Jung, Vol. 8. Princeton University Press.
Jung, C. G. (1969). Aion: Researches into the Phenomenology of the Self. Collected Works of C. G. Jung, Vol. 9, Part II. Princeton University Press.
Jung, C. G. (1969). Psychology and Religion: West and East. Collected Works of C. G. Jung, Vol. 11. Princeton University Press.
Jung, C. G. (1966). The Practice of Psychotherapy. Collected Works of C. G. Jung, Vol. 16. Princeton University Press.
Maslow, A. H. (1969). The farther reaches of human nature. Journal of Transpersonal Psychology, 1(1), 1–9.
Welwood, J. (2000). Toward a Psychology of Awakening. Shambhala.