Hvordan bliver jeg kunstterapeut?

Hvordan bliver jeg kunstterapeut? 

Vi har lavet en guide til dig der overvejer uddannelsen og arbejdet som kunstterapeut

Hvordan bliver jeg kunstterapeut? Det er et spørgsmål, vi ofte møder hos mennesker, der er blevet nysgerrige på kunstterapi – og måske overvejer, om det kreative og terapeutiske arbejde kunne blive en ny vej for dem.

Måske arbejder du allerede med mennesker som pædagog, lærer, sygeplejerske, terapeut eller inden for et andet omsorgs- eller undervisningsfag.
Måske kommer du fra en kreativ baggrund. Eller måske står du et helt andet sted i livet og oplever en voksende interesse for psykologi, billeder, symboler og menneskets indre processer.

Der findes forskellige veje til at blive kunstterapeut i Danmark, og kunstterapeutuddannelser kan være forskellige både i længde, teoretisk fundament og fagligt indhold.

Derfor handler spørgsmålet hvordan bliver jeg kunstterapeut? om at undersøge, hvilken slags kunstterapeut du ønsker at blive.

I denne guide ser vi på uddannelsesveje, kunstterapeutens arbejde, egenterapi, supervision og de faglige og personlige kompetencer, der er vigtige, hvis du ønsker at arbejde professionelt med kunstterapi.

Hvad laver en kunstterapeut?

En kunstterapeut arbejder med kreative udtryksformer som en del af en terapeutisk eller udviklingsorienteret proces.

American Art Therapy Association beskriver kunstterapi som en profession, hvor aktiv kunstskabelse og den kreative proces kombineres med psykologisk teori inden for en terapeutisk relation (American Art Therapy Association, n.d.).

I praksis kan du som kunstterapeut arbejde med langt mere end tegning og maling. Det kan eksempelvis være collage, ler, skulptur, masker, naturmaterialer, bevægelse, dans, drømme, symboler, aktiv imagination og forskellige former for sanseligt og kropsligt arbejde.
Det vigtige er processen og det, der kommer til udtryk gennem den. En klient kan eksempelvis have svært ved at sætte ord på en bestemt følelse, men måske kan følelsen få en farve eller en form. Noget, der tidligere kun har eksisteret som uro, tristhed, vrede eller en kropslig sansning, bliver pludselig synligt og
herfra kan den kunstterapeutiske proces begynde.

Hvordan bliver jeg kunstterapeut i Danmark?

Du kan tage en selvstændig kunstterapeutuddannelse, kombinere kunstterapi med en psykoterapeutisk uddannelse eller bygge kunstterapeutiske kompetencer oven på en eksisterende faglig baggrund. Der findes også forskellige teoretiske retninger inden for kunstterapi. Nogle uddannelser arbejder psykodynamisk, andre humanistisk, eksistentielt eller integrativt. Andre er funderet i C.G. Jungs analytiske psykologi, hvor blandt andet billeder, drømme, symboler, arketyper og det ubevidste spiller en central rolle.

Når du undersøger, hvordan du bliver kunstterapeut, er det derfor vigtigt, at du ikke kun ser på uddannelsens titel. Se på det faglige indhold.
Hvilket menneskesyn bygger uddannelsen på?
Hvilken psykologisk teori undervises der i?
Hvor meget egentlig kunstterapi indgår der?
Er der supervision, egenterapi og klientarbejde?
Hvordan arbejdes der med etik og den terapeutiske relation?

Hvad lærer du på en kunstterapeutuddannelse?

En kunstterapeutuddannelse bør efter vores opfattelse rumme både teori, praksis og personlig udvikling.
Du skal naturligvis lære om psykologiske teorier og kunstterapeutiske metoder, men du har også brug for selv at opleve processerne.
Når du selv har siddet foran et tomt stykke papir og mærket modstanden mod at begynde, bliver det lettere at forstå den klient, der siger:

“Jeg kan ikke tegne.”

Når du selv har oplevet at skabe et billede, som overrasker dig eller vækker stærke følelser, får du en anden forståelse af, hvad der kan ske i den kreative proces.
En grundig uddannelse vil derfor typisk arbejde med flere områder:

• kunstterapeutiske metoder og materialer
• psykologisk og terapeutisk teori
• terapeutisk samtale og relation
• egenproces og egenterapi
• klientarbejde
• supervision
• etik og professionelle grænser
• forståelse af psykiske og relationelle processer.

Det er samspillet mellem disse områder, der gradvist udvikler din kunstterapeutiske faglighed.

Skal du kunne tegne for at blive kunstterapeut?

Nej!!! 🙂

Det er en af de mest almindelige misforståelser omkring kunstterapi. Du behøver hverken være kunstner eller kunne tegne og male naturtro for at uddanne dig til kunstterapeut. Kunstterapi handler om udtryk – ikke præstation. Hvis du eksempelvis arbejder med vrede, handler det ikke om at fremstille et teknisk flot billede af vrede. Det handler om at undersøge, hvad der sker, når vreden får lov til at få en farve, en form eller en bevægelse.
Måske bliver papiret rødt. Måske sort. Måske skaber du en lillebitte figur i et hjørne. Måske får du lyst til at rive papiret i stykker.
Eller måske opdager du, at du slet ikke kan få hånden til at bevæge sig, så starter vi der. 

På Sjælsro arbejder vi  med langt mere end tegning og maling. Kunstterapeutiske processer kan blandt andet inddrage dans og bevægelse, ler, masker, collage, glas, naturmaterialer og andre kreative medier.

Kunstterapeuten arbejder med mere end kreative øvelser

Det kan være fristende at forestille sig, at kunstterapeutens vigtigste redskab er en samling gode kreative øvelser. Men en kunstterapeutisk metode bliver ikke terapeutisk alene, fordi du bruger farver eller ler. Det terapeutiske arbejde kræver forståelse for relationen mellem dig og det menneske, du arbejder med.
Du skal kunne skabe en ramme, hvor klienten kan føle sig tilstrækkeligt tryg til at undersøge det, der opstår. Du skal kunne rumme stilhed og usikkerhed.
Du skal kunne være sammen med stærke følelser uden straks at forsøge at få dem til at forsvinde. Og du skal gradvist lære at mærke forskellen på det, der foregår i klienten, det, der foregår i dig, og det, der opstår i relationen mellem jer.
Derfor hører blandt andet relationel forståelse, overføring, modoverføring, grænsesætning og etik hjemme i en seriøs terapeutisk uddannelse.
Når du uddanner dig til kunstterapeut, møder du sider af dig selv du kan blive overrasket over. Kunstterapeutisk arbejde kan åbne for personlige minder, relationelle mønstre, følelser og sider af os selv, som vi måske ikke tidligere har haft særlig meget kontakt med.
Derfor spiller egenproces og egenterapi en vigtig rolle i mange længerevarende terapeutiske uddannelser.
Når du senere arbejder med et andet menneskes sorg, vrede, frygt eller sårbarhed, kan noget i dig selv blive berørt.
Det betyder ikke, at du skal være færdigudviklet eller have “løst” alle dine egne problemer, før du kan arbejde terapeutisk.
Men du har brug for at kende dig selv. 
Hvornår får du lyst til at redde et andet menneske?
Hvornår bliver du utryg?
Hvilke følelser har du svært ved at være sammen med?
Hvornår bliver du selv vred, trist eller utilstrækkelig?
Jo mere bevidst du bliver om dine egne mønstre, desto bedre mulighed har du for at skelne mellem din egen historie og klientens proces.
På Sjælsro arbejder vi ud fra en enkel grundtanke:

Jo mere vi kan se af os selv, jo mere kan vi se andre.

Supervision – når du lærer af dit eget terapeutiske arbejde

Supervision er en anden væsentlig del af din faglige udvikling.
Her undersøger du dit arbejde med klienter sammen med en erfaren supervisor.
Måske sidder du med en klient, hvor du konsekvent føler dig usædvanligt træt. Måske mærker du irritation, uro eller tristhed. Måske har klienten skabt et billede, som bliver ved med at dukke op i dine tanker efter sessionen.
I supervision kan du blive nysgerrig på det.
Hvad sker der i relationen?
Hvad tilhører klientens proces?
Hvad bliver aktiveret i dig?
Og hvordan kan du arbejde videre på en fagligt og etisk ansvarlig måde?
Supervision  er en vigtig del af dét at lære at være terapeut.

Jungiansk kunstterapi – billeder som vej til det ubevidste

Vælger du en jungiansk kunstterapeutisk retning, møder du C.G. Jungs forståelse af psyken og det ubevidste.

Jung var optaget af, at menneskets indre liv ikke kun kommunikerer gennem rationelle tanker og ord.
Vi drømmer i billeder. Vi mærker gennem kroppen. Vi fantaserer, og nogle gange skaber vi billeder, som vi ikke helt forstår, mens vi skaber dem.

For Jung rummede symboler betydninger, der ikke umiddelbart kan reduceres til én rationel forklaring (Jung, 1964; 1971). Derfor handler jungiansk kunstterapi heller ikke om, at kunstterapeuten skal have en symbolordbog og fortælle klienten, hvad billedet betyder.

Hvis en klient eksempelvis maler en slange, siger vi ikke automatisk:

“Slangen betyder transformation.” Vi kan i stedet spørge:

“Hvad betyder denne slange for dig?”

Herfra kan vi undersøge både klientens personlige associationer og eventuelt de større kulturelle og arketypiske betydninger, symbolet kan rumme.

Drømme, symboler og aktiv imagination

I en jungiansk kunstterapeutisk uddannelse møder du også arbejdet med drømme og aktiv imagination.
Aktiv imagination er en metode, Jung udviklede til at skabe en mere bevidst relation til billeder og andet materiale fra det ubevidste.
Forestil dig eksempelvis, at du har malet et billede med en lille pige, der står alene foran en skov.
I stedet for straks at analysere hende kan du forestille dig, at du går ind i billedet og møder hende.
Hvem er hun?
Hvad venter hun på?
Hvad har hun brug for?
Hvad vil hun fortælle dig?

På den måde bliver kunsten ikke kun en illustration af noget, du allerede ved.
Den kreative proces kan blive en måde at undersøge det endnu ukendte på.

Hvad skal du kigge efter i en kunstterapeutuddannelse?

Når du undersøger hvordan man bliver kunstterapeut, kan uddannelsesmarkedet være svært at gennemskue.

Pris og varighed betyder selvfølgelig noget, men de fortæller ikke nødvendigvis ret meget om den faglige kvalitet.

Undersøg derfor blandt andet:

• uddannelsens psykologiske og terapeutiske fundament
• om der undervises i egentlig kunstterapi
• undervisernes uddannelsesmæssige og praktiske baggrund
• om egenproces eller egenterapi indgår
• hvor meget supervision du modtager
• om der indgår praktisk klientarbejde
• hvordan der arbejdes med etik og professionelle grænser
• om der er eksamen eller andre faglige krav
• hvilke muligheder du har for videreuddannelse.
  
  

Et weekendkursus kan være en glimrende introduktion til kunstterapi. Men det er noget andet end en længerevarende terapeutisk uddannelse. Hvis du ønsker at arbejde professionelt med menneskers sårbarhed og psykiske processer, er faglig dybde vigtigere end den hurtigste vej til en titel.

Hvor lang tid tager det at blive kunstterapeut?

Det afhænger af den uddannelse, du vælger. Nogle kunstterapeutiske efteruddannelser varer et eller to år, mens andre uddannelsesveje er længere og kombinerer kunstterapi med egentlig psykoterapeutisk uddannelse. På Sjælsro er kunstterapeutuddannelsen toårig. Herefter kan du vælge at fortsætte på den toårige psykoterapeutiske overbygning. Uddannelsens længde er dog ikke det eneste interessante.

Terapeutisk kompetence udvikles over tid.
Du skal ikke kun tilegne dig viden. Du skal have mulighed for at afprøve den, arbejde med den, blive superviseret og lade noget af det integrere sig i dig.

Hvilke personlige kompetencer har du brug for?

At blive kunstterapeut handler også om, hvordan du er sammen med et andet menneske.
Nogle kompetencer kan trænes. Andre modnes gennem uddannelsen og gennem livet.
Nysgerrighed, nærvær, empati, evnen til at reflektere, ydmyghed,  og villigheden til ikke at vide og have uret, er vigtige kompetencer som vi træner igennem uddannelsen.

Hvor kan du arbejde som kunstterapeut?

Kunstterapeutiske metoder anvendes internationalt i blandt andet psykisk sundhed, sundhedssektoren, skoler og forskellige sociale og udviklingsorienterede sammenhænge (American Art Therapy Association, n.d.).
I Danmark afhænger dine arbejdsmuligheder blandt andet af din samlede faglige baggrund og den funktion, du ønsker at varetage.

Nogle kunstterapeuter arbejder i privat praksis. Andre kombinerer kunstterapien med eksempelvis undervisning, pædagogik, sygepleje, psykoterapi eller socialt arbejde. Du kan også arbejde med grupper, kurser og kreative udviklingsforløb.
Det kan derfor være værd at spørge dig selv allerede under uddannelsen: Hvordan vil jeg gerne bruge kunstterapien?

Kan man leve af at være kunstterapeut?

For nogle bliver kunstterapi et selvstændigt erhverv. For andre bliver det en specialisering, der kombineres med en eksisterende profession.
Hvis du ønsker privat praksis, handler det derfor ikke kun om at være fagligt dygtig. Du skal også kunne formidle, hvad du tilbyder. Hvem arbejder du med?
Hvilke problemstillinger er du kvalificeret til at arbejde med?
Hvad er din faglige profil?
Disse spørgsmål skal du ikke svare på nu, men de er gode at reflektere over – og for mange kunstterapeuter udvikler svaret sig først gennem flere års praksis.

Hvordan ved du, om kunstterapi er den rigtige vej for dig?

Måske er det vigtigste spørgsmål ikke: Hvordan bliver man kunstterapeut? Men:
Hvorfor vil du gerne være kunstterapeut?
Er du nysgerrig på menneskets indre liv?
Er du fascineret af billeder, drømme og symboler?
Har du lyst til at undersøge det, som ikke altid kan forklares rationelt?
Stil dig selv undersøgende spørgsmål, så bliver beslutningen lettere. 

Hvordan bliver du kunstterapeut på Sjælsro?

På Sjælsro kan du tage en toårig kunstterapeutuddannelse med afsæt i jungiansk psykologi. Her arbejder vi blandt andet med billeder, symboler, drømme, eventyr, arketyper, kreativitet og kunstterapeutiske processer. Du behøver ikke kunne tegne eller male, når du begynder.

Vi arbejder med en bred vifte af kreative og terapeutiske metoder, og din egen personlige proces er en væsentlig del af uddannelsen.

Efter de første to år kan du vælge at fortsætte på den toårige psykoterapeutiske overbygning. Den samlede psykoterapeutuddannelse er REG-godkendt og evalueret af Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP).

Hvis du overvejer at blive kunstterapeut, er du altid velkommen til at besøge Sjælsro, deltage i Åbent Hus eller tage en uforpligtende samtale med os.

Referencer

American Art Therapy Association. (n.d.). About art therapy. American Art Therapy Association.

Jung, C. G. (1964). Man and His Symbols. Aldus Books.

Jung, C. G. (1969). The Structure and Dynamics of the Psyche. Collected Works of C. G. Jung, Vol. 8. Princeton University Press.

Jung, C. G. (1971). Psychological Types. Collected Works of C. G. Jung, Vol. 6. Princeton University Press.

Malchiodi, C. A. (Ed.). (2012). Handbook of Art Therapy (2nd ed.). Guilford Press.

McNiff, S. (1992). Art as Medicine: Creating a Therapy of the Imagination. Shambhala.