Psykoterapeutuddannelse MPF eller Reg.

Spørgsmålet er væsentligt, fordi Psykoterapeutuddannelse MPF  eller Reg. i Danmark udbydes uden for det almindelige universitetssystem, og fordi kvalitetssikringen derfor fungerer anderledes end eksempelvis på psykologuddannelsen. Der findes forskellige faglige organisationer, som stiller krav til psykoterapeuters uddannelse og professionelle praksis, og to af de betegnelser, du ofte vil møde, er psykoterapeut MPF og Reg. psykoterapeut.

De to ordninger har forskellige organisatoriske rammer og kriterier. MPF er en medlemsbetegnelse under Dansk Psykoterapeutforening, mens Reg. psykoterapeut er en registreringsbetegnelse under FaDP – Foreningen af Dansk Psykoterapeuter.

Fælles for dem er ønsket om at skabe en faglig ramme omkring en profession, hvor selve titlen psykoterapeut ikke i sig selv fortæller dig, hvilken uddannelse terapeuten har gennemført.

For dig, der skal vælge Psykoterapeutuddannelse,  bliver spørgsmålet derfor bredere end blot: Skal jeg vælge MPF eller Reg.? Det bliver også et spørgsmål om, hvilken uddannelseskvalitet du får, hvordan du bliver trænet som terapeut, hvilket psykoterapeutisk menneskesyn du ønsker at arbejde ud fra, og hvilken terapeut du gerne vil udvikle dig til.

Hvorfor er kvalitetssikring vigtig på en Psykoterapeutuddannelse MPF  eller Reg.?

En psykoterapeut arbejder med mennesker, der ofte befinder sig i sårbare livssituationer. Klienter kan komme med sorg, angst, relationelle vanskeligheder, traumer, eksistentielle kriser eller mangeårige psykiske mønstre, og arbejdet stiller derfor betydelige krav til terapeutens teoretiske viden, metodiske kompetence, etiske dømmekraft og personlige modenhed.

En seriøs psykoterapeutuddannelse består derfor af langt mere end undervisning i forskellige terapeutiske teknikker. Den studerende skal gradvist udvikle evnen til at forstå psykiske og relationelle processer, genkende psykopatologi, vurdere egne kompetencegrænser og kunne indgå ansvarligt i en terapeutisk relation. Samtidig må den kommende terapeut lære at forholde sig til det, der sker i terapeuten selv, når et andet menneskes historie, følelser og relationelle mønstre kommer tæt på. Her får egenterapi, supervision og praktisk terapeutisk træning en central betydning.

Når vi undersøger kvaliteten af en psykoterapeutuddannelse, er det derfor relevant at se på hele uddannelsens opbygning: teorien, den praktiske træning, supervisionen, egenterapien, eksamensformen, underviserne, etikken og den terapeutiske hovedretning.

Det er nogle af disse områder, de faglige kvalitetssikringsordninger forsøger at opstille fælles standarder for.

Hvad betyder psykoterapeut MPF?

MPF står for Medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Betegnelsen psykoterapeut MPF kan anvendes af psykoterapeuter, som er optaget som medlemmer og lever op til foreningens kriterier.

Dansk Psykoterapeutforening beskriver selv medlemskabet som et kvalitetsstempel og stiller krav til både psykoterapeutuddannelse, tidligere uddannelse og erhvervserfaring.

For den almindelige optagelsesvej (§3.1) kræves en lang eller mellemlang videregående uddannelse inden for et psykologisk, pædagogisk, social- eller sundhedsfagligt område, mindst tre års relevant fuldtidserhvervserfaring samt en fireårig psykoterapeutuddannelse med bestået eksamen fra et uddannelsesinstitut godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Foreningen har desuden andre optagelsesveje for ansøgere med andre uddannelsesbaggrunde eller særlige kvalifikationer.

Det er en vigtig nuance, fordi betegnelsen MPF således ikke alene siger noget om den fireårige psykoterapeutuddannelse. Den fortæller også, at psykoterapeuten personligt er blevet optaget i Dansk Psykoterapeutforening på baggrund af foreningens samlede kriterier.

Dansk Psykoterapeutforening godkender og certificerer desuden psykoterapeutiske uddannelsesinstitutter.

Når du undersøger en MPF-orienteret uddannelse, kan du derfor se efter, om uddannelsen fremgår af foreningens aktuelle liste over godkendte uddannelsessteder, og hvilke muligheder uddannelsen giver dig for senere at søge medlemskab.

Hvad betyder Reg. psykoterapeut?

Reg. psykoterapeut hører til en anden ordning.

FaDP – Foreningen af Dansk Psykoterapeuter registrerer psykoterapeuter efter sine fastlagte kriterier og godkender psykoterapeutiske uddannelsessteder, som kan anvende betegnelsen Reg. psykoterapeutisk uddannelse. FaDP beskriver, at der føres kontrol med blandt andet undervisningslektioner, praktiske timer, undervisningsmateriale, eksamener og undervisernes kvalifikationer.

Kravene til Reg. psykoterapeut er forholdsvis detaljerede.

FaDP angiver aktuelt et fireårigt forløb på min. 1.066 lektioner fordelt på teori og praktisk undervisning, selverfaring, gruppesupervision, strategi og metode, gruppeterapi, klinisk terapi og eksamensforberedelse. Herudover stilles der krav om blandt andet 90 timers egenterapi, 90 timers klientterapi og yderligere dokumenteret træning. Uddannelsen skal også indeholde områder som psykoterapeutisk teori, relationen mellem klient og terapeut, psykopatologi, forskning, indikation og kontraindikation, journalføring, etik og relevant lovgivning.

Det fortæller noget vigtigt om karakteren af kvalitetssikringen: Der ses ikke alene på, hvad en uddannelse kalder sig, men på konkrete elementer i det uddannelsesforløb, der skal kvalificere den kommende psykoterapeut.

Er Reg. det samme som RAB?

Her er det vigtigt at være præcis, fordi betegnelserne let kan blandes sammen.

Den danske RAB-ordning – Registreret Alternativ Behandler – er reguleret gennem lovgivningen om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere. Lovens formål er blandt andet at styrke brugernes sikkerhed gennem en frivillig, brancheadministreret registreringsordning. Det er godkendte foreninger, der kan registrere deres medlemmer efter ordningen.

Det er således en brancheadministreret ordning og ikke det samme som den sundhedsfaglige autorisation, vi eksempelvis kender fra læger og psykologer.

Den forskel kan umiddelbart virke teknisk, men for den kommende studerende er den vigtig. Når du sammenligner uddannelser, skal du kunne se, hvem der kvalitetssikrer hvad, hvilke konkrete krav der stilles, og hvad betegnelsen giver dig mulighed for efter endt uddannelse.

MPF og Reg. – er den ene bedre end den anden?

Det mest redelige svar er, at MPF og Reg. bygger på forskellige organisatoriske ordninger og derfor ikke meningsfuldt kan placeres på en enkel rangstige, hvor den ene automatisk er bedre end den anden.

Begge ordninger opstiller faglige krav, men kriterierne og organiseringen er forskellige.

Kilder til sammenligningen: Dansk Psykoterapeutforenings og FaDP’s aktuelle kriterier.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at adgangskriterierne ikke er identiske. Hvis du allerede ved, at du ønsker at kunne søge en bestemt faglig betegnelse efter uddannelsen, bør du derfor undersøge kravene før du vælger uddannelse.

En skole kan være fagligt stærk, uden at din personlige uddannelses- og erhvervsbaggrund nødvendigvis opfylder kriterierne for den medlems- eller registreringsordning, du senere ønsker at søge.

En godkendelse fortæller ikke hele historien

Når vi vælger psykoterapeutuddannelse, kan en faglig godkendelse eller registreringsordning give os et vigtigt holdepunkt. Den gør det muligt at undersøge, om uddannelsen lever op til en række eksternt definerede kriterier og dermed sammenligne noget, der ellers kan være vanskeligt at gennemskue.

Men uddannelsen til psykoterapeut handler også om noget, der er vanskeligere at sætte ind i et skema.

Du skal bruge flere år af dit liv på uddannelsen. Du skal ikke alene lære et fag; du skal udvikle din måde at være terapeut på. Derfor får uddannelsens menneskesyn, terapeutiske retning og læringskultur stor betydning.

En kognitivt orienteret psykoterapeutuddannelse vil eksempelvis møde psyken fra et andet teoretisk udgangspunkt end en eksistentiel, gestaltterapeutisk, systemisk, kropsorienteret eller jungiansk uddannelse. Der kan være overlap mellem retningerne, men de stiller forskellige spørgsmål og lægger vægten forskellige steder.

Når du vælger uddannelse, vælger du derfor også i en vis grad det faglige sprog, du kommer til at forstå mennesket igennem.

Hvilken menneskeforståelse ønsker du at arbejde ud fra?

Dette spørgsmål synes jeg ofte får for lidt opmærksomhed, når kommende studerende sammenligner psykoterapeutuddannelser.

Vi kan let komme til at sammenligne pris, antal undervisningsdage, geografisk placering og formelle godkendelser, mens vi glemmer at spørge, hvilken forståelse af mennesket der ligger under selve uddannelsen.

Hvad tror uddannelsen på skaber psykisk forandring?

Hvordan forstås symptomer?

Hvordan arbejdes der med relationen mellem klient og terapeut?

Hvilken plads har kroppen?

Hvordan forstås traumer?

Arbejder man primært med det bevidste, eller interesserer man sig også for ubevidste processer?

Hvordan forstås drømme, billeder, symboler og kreativitet?

Disse spørgsmål bliver afgørende, fordi psykoterapi altid bygger på en forestilling om mennesket, også når denne forestilling ikke bliver formuleret direkte.

I den jungianske psykologi ser vi eksempelvis psyken som mere omfattende end egoets bevidste selvforståelse. Drømme, symboler, komplekser, projektioner og skygge kan derfor blive betydningsfulde indgange til det terapeutiske arbejde, ligesom individuationen giver os en forståelsesramme for menneskets udvikling gennem livet (Jung, 1966; 1968).

For nogle kommende terapeuter opleves denne tilgang som dybt meningsfuld. Andre finder deres faglige ståsted i helt andre psykoterapeutiske traditioner.

Det væsentlige er, at du undersøger det.

Hvor meget egenterapi indeholder uddannelsen?

Når vi uddanner os til psykoterapeuter, bliver vores egen psyke en del af det faglige instrument.

Klientens fortælling kan vække vores sorg, irritation, omsorg, afmagt eller trang til at hjælpe. En bestemt klient kan aktivere vores egne komplekser, mens en anden måske vækker et stærkt behov for anerkendelse eller følelsen af ikke at slå til som terapeut.

Derfor har egenterapi en særlig plads på mange psykoterapeutuddannelser.

I egenterapien får vi mulighed for at undersøge vores egne relationelle mønstre, forsvar, sårbarheder, projektioner og skyggesider. Denne proces har både en personlig og faglig dimension, fordi større selvindsigt kan hjælpe os til bedre at skelne mellem det, klienten bringer ind i terapien, og det, der bliver aktiveret i os selv.

FaDP’s krav til Reg. psykoterapeut omfatter eksempelvis 90 timers egenterapi ud over uddannelsens øvrige træning og selverfaring.

Når du sammenligner uddannelser, synes jeg derfor, at spørgsmålet om egenterapi er mindst lige så interessant som antallet af teoritimer.

Supervision – hvor lærer terapeuten at se sig selv udefra?

Supervision er et andet centralt element.

Når vi begynder at arbejde med klienter, opdager vi hurtigt, at teori og praksis ikke altid passer pænt sammen. Et menneske kan reagere anderledes, end vi forventede. Vi kan blive usikre på vores interventioner, føle os fastlåste i relationen eller opdage, at en klient vækker noget stærkt i os.

Supervision giver mulighed for at undersøge disse processer sammen med en mere erfaren fagperson.

Her kan vi arbejde med både klientens proces, den terapeutiske relation, vores metodevalg og vores egne reaktioner. Supervisionen bliver dermed et sted, hvor faglig viden, etik og personlig refleksion mødes.

Når du vurderer en psykoterapeutuddannelse, kan du derfor undersøge både mængden og formen af supervision: Hvornår begynder den? Foregår den individuelt eller i grupper? Hvilke krav stilles der til supervisorerne? Og hvordan forbindes supervisionen med det praktiske klientarbejde?

Hvor meget lærer du faktisk at være terapeut?

En psykoterapeutuddannelse kan indeholde meget interessant teori, men på et tidspunkt skal teorien kunne leve i et rum med et andet menneske. Det kræver træning.

Du skal lære at lytte, kunne være i tavshed, stille spørgsmål, genkende dine egne impulser, arbejde med den terapeutiske relation og kunne tåle, at du ikke altid ved, hvad der skal ske som det næste.

Du skal gradvist lære at være nærværende uden at overtage klientens proces og kunne bruge din faglige viden uden at gøre mennesket foran dig til et teoretisk tilfælde.

Derfor ville jeg altid undersøge, hvor meget reel terapeutisk træning en uddannelse indeholder.

FaDP’s Reg.-kriterier er interessante i denne sammenhæng, fordi de eksplicit stiller krav til både klinisk terapi, klientterapi, gruppeterapi, metode og relationen mellem klient og terapeut.

Det er netop kombinationen af teori, praksis, supervision og personlig proces, der over tid kan udvikle den terapeutiske kompetence.

Hvad skal du undersøge, før du vælger Psykoterapeutuddannelse MPF  eller Reg.

Når du står med to eller tre uddannelser, der alle ser interessante ud, ville jeg undersøge dem på flere niveauer samtidig:

1. Hvilken organisation kvalitetssikrer uddannelsen, og hvilke muligheder giver den efter endt uddannelse?
2. Hvilke optagelseskrav gælder for dig personligt, hvis du senere ønsker betegnelsen MPF eller Reg.?
3. Hvilken psykoterapeutisk hovedretning og menneskeforståelse bygger uddannelsen på?
4. Hvor meget egenterapi, supervision, klientarbejde og praktisk træning indgår?
5. Hvem underviser, og hvilken terapeutisk og undervisningsmæssig erfaring har de?
6. Hvordan undervises der i etik, psykopatologi, lovgivning og grænserne for terapeutens kompetence?
7. Hvordan arbejder uddannelsen med den terapeutiske relation og terapeutens egne reaktioner?
8. Hvad er den samlede pris, når egenterapi, supervision, bøger, eksamener og eventuelle øvrige udgifter regnes med?
9. Hvordan oplever du uddannelsesstedets kultur, og kan du se dig selv udvikle dig fagligt og personligt dér gennem fire år?

Det sidste spørgsmål er vanskeligere at måle, men efter min vurdering meget vigtigt.

En psykoterapeutuddannelse er en lang uddannelse, og du kommer sandsynligvis til at arbejde med sider af dig selv, som både udfordrer og udvikler dig. Derfor skal der også være en grundlæggende tillid til uddannelsesstedets faglige og menneskelige ramme.

Reg. Psykoterapeutuddannelsen på Sjælsro

På Sjælsro har vi valgt at arbejde inden for FaDP’s ramme og den Reg. psykoterapeutiske uddannelsesvej. Det giver vores studerende en tydelig ekstern ramme omkring uddannelsens omfang og de faglige krav, samtidig med at vi kan bevare det særlige jungianske og kunstterapeutiske fundament, som kendetegner Sjælsro.

For os er kvalitetssikringen en ramme omkring uddannelsen, mens indholdet og den terapeutiske identitet udvikles gennem selve undervisningen.

Vi arbejder med C.G. Jungs analytiske psykologi og med blandt andet det ubevidste, komplekser, projektion, skygge, drømme, symboler og individuation. Samtidig inddrager vi kunstterapeutiske og kropsligt orienterede arbejdsformer, fordi psykiske processer ikke altid først viser sig gennem det talte sprog.

Den studerendes egen proces har en central betydning igennem uddannelsen. Vi arbejder med, hvordan vores egen historie, skygger, komplekser og relationelle mønstre kan blive aktiveret i mødet med klienten, og hvordan vi gennem egenterapi, supervision og refleksion kan udvikle større bevidsthed om vores egen position i det terapeutiske arbejde. For os hænger denne personlige udvikling tæt sammen med den faglige. Har du lyst til at læse mere, så kig ind på vores uddannelsside her. 

Så skal du vælge MPF eller Reg.?

Hvis du står foran valget af Psykoterapeutuddannelse MPF eller Reg, ville jeg begynde et lidt andet sted.

Undersøg først, hvilken terapeut du ønsker at blive. Se derefter på de faglige rammer, der kan føre dig derhen.

Både MPF og Reg. repræsenterer forsøg på at skabe faglige standarder og gennemsigtighed inden for psykoterapeutområdet, men de gør det gennem forskellige organisationer og kriterier. Dansk Psykoterapeutforening stiller blandt andet krav til grunduddannelse, erhvervserfaring og fireårig psykoterapeutuddannelse for sin ordinære optagelsesvej, mens FaDP’s Reg.-ordning opstiller detaljerede krav til det fireårige psykoterapeutiske uddannelsesforløbs indhold og omfang.

For den kommende studerende er kvalitetssikringen derfor vigtig, men den kan med fordel ses som begyndelsen på undersøgelsen frem for afslutningen.

Læs studieplanen.

Undersøg underviserne.

Se på mængden af egenterapi, supervision og klienttræning.

Spørg til den terapeutiske hovedretning.

Undersøg de samlede omkostninger.

Og mærk efter, om den måde, uddannelsen forstår mennesket på, stemmer overens med det faglige ståsted, du selv ønsker at udvikle.

For når du vælger psykoterapeutuddannelse, vælger du mere end en uddannelse og en titel.

Du vælger også den tradition, det menneskesyn og det terapeutiske sprog, som gennem fire år kommer til at forme din måde at møde et andet menneske på.

Referencer

Dansk Psykoterapeutforening. Optagelseskriterier. De aktuelle krav til medlemskab og betegnelsen psykoterapeut MPF.

Dansk Psykoterapeutforening. Uddannelser. Om foreningens godkendelse og certificering af psykoterapeutuddannelser.

FaDP – Foreningen af Dansk Psykoterapeuter. Optagelseskriterier for Reg. psykoterapeuter. Aktuelle krav til det fireårige uddannelsesforløb, egenterapi, klientterapi, metode, psykopatologi og klinisk praksis.

FaDP – Foreningen af Dansk Psykoterapeuter. Reg. psykoterapeut & Reg. psykoterapeutisk uddannelse. Om FaDP’s godkendelse og kontrol af registrerede psykoterapeutiske uddannelsessteder.

Retsinformation. Lov om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, lov nr. 351 af 19. maj 2004.

Retsinformation. Bekendtgørelse om en brancheadministreret registreringsordning for alternative behandlere, BEK nr. 859 af 13. juni 2017.

Jung, C. G. (1966). The Practice of Psychotherapy. Collected Works, Vol. 16. Princeton University Press.

Jung, C. G. (1968). Aion: Researches into the Phenomenology of the Self. Collected Works, Vol. 9, Part II. Princeton University Press