Kunstterapi og forskning: Hvad videnskaben viser

Hvad er kunstterapi – og hvad søger vi egentlig at forstå?

Den britiske kunstterapeut og pioner Adrian Hill beskrev allerede i 1940’erne, hvordan det skabende arbejde gav tuberkulosepatienter en psykisk modstandskraft, som medicinen alene ikke kunne give. Siden da er feltet vokset til en anerkendt terapeutisk disciplin med uddannede fagprofessionelle, etiske retningslinjer og en voksende forskningsbase.

Men hvad søger vi egentlig at forstå, når vi spørger til kunstterapi og forskning?
Måske er det ikke kun spørgsmålet om, om det virker. Måske er det spørgsmålet om, hvad “at virke” overhovedet betyder, når vi taler om et menneskes indre liv.

Forskning i kunstterapi har accelereret markant siden årtusindeskiftet. Der er nu gennemført studier på tværs af kontinenter, diagnoser og aldersgrupper.

Mange studier peger i samme retning: kunstterapi kan bidrage til symptomreduktion og øget psykisk velvære, særligt som adjuverende behandling ved siden af konventionel psykiatrisk eller medicinsk behandling.

Et systematisk review publiceret i Frontiers in Psychology undersøgte effekten af kunstterapi på angst og depression og fandt, at deltagere i kunstterapiforløb generelt rapporterede lavere angstniveauer og forbedret humør sammenlignet med kontrolgrupper. Kvaliteten af studierne varierede dog betydeligt, og forfatterne understreger behovet for mere stringent metodologi (Uttley et al., 2015).

En anden vigtig undersøgelse fra The Arts in Psychotherapy dokumenterede positive effekter af kunstterapi hos kræftpatienter, herunder reduktion af eksistentiel angst og forbedret livskvalitet under behandlingsforløb (Monti et al., 2006). Disse fund er sidenhen blevet understøttet af lignende studier fra Japan, Australien og Skandinavien.

I Danmark er feltet stadig relativt ungt i forskningssammenhæng, men der er voksende interesse fra psykiatriske afdelinger for at integrere kreative metoder i patientforløb.

Neurobiologiske mekanismer: Hvad sker der i hjernen?

Neurobiologisk forskning peger på, at kreative processer aktiverer hjernens belønningssystem og stimulerer frigivelsen af dopamin. Skabende aktivitet engagerer desuden den præfrontale Cortex og det limbiske system samtidigt, hvilket kan understøtte affektregulering på en måde, der adskiller sig fra rent verbal terapi.

Ifølge forskning publiceret i tidsskriftet The Arts in Psychotherapy kan billedskabende processer aktivere minder og følelser, der er lagret ikke-sprogligt i hjernen, og dermed åbne for kognitiv bearbejdning af traumer, som ord alene ikke kan nå.

Non-verbal kommunikation er netop en af kunstterapiens kernestyrker. Mange klienter – særligt dem med traumer, psykoser eller svær depression – har svært ved at artikulere deres indre tilstand verbalt. Billedet giver dem et sprog, der ikke kræver ord.

Kunstterapi i psykiatrien

Kunstterapi i psykiatrien er ikke et nyt fænomen. Det er en behandlingsform med dybe historiske rødder, der i dag finder sin plads som adjuverende behandling – det vil sige som supplement til primær psykiatrisk behandling.

I det britiske sundhedssystem, NHS, er kunstterapi anerkendt som en evidensbaseret intervention ved psykotiske lidelser, herunder skizofreni. Det britiske NICE (National Institute for Health and Care Excellence) anbefaler kunstterapi som en del af behandlingstilbuddet til patienter med psykose og skizofreni, baseret på et tilstrækkeligt evidensgrundlag fra klinisk forskning (NICE, 2014).

I Danmark er integrationen af kunstterapi i det offentlige psykiatriske system mere sporadisk. Kunstterapi tilbydes på enkelte psykiatriske afdelinger og i kommunale tilbud, men der er endnu ikke en systematisk national strategi for psykosocial støtte via kreative metoder. Det er et område i bevægelse.

Det, der gør kunstterapi særlig virksom i psykiatrien, er den terapeutiske alliance, der opstår i det kreative rum. Klienten er ikke blot modtager af behandling. Klienten er skaber. Og i den skabende handling opstår der noget, der ligner selvbestemmelse, selvindsigt og – med tiden – heling.

Evidens, begrænsninger og åbne spørgsmål

Forskning i Kunstterapi og kunstens heling er et felt i vækst, men det er også et felt, der kæmper med metodologiske udfordringer. Det er vigtigt at forstå begge sider.

Kritisk gennemgang af evidensniveauer

De fleste studier inden for kunstterapi er kvalitative undersøgelser eller småskala kliniske forsøg. Det giver dybde og nuance, men det gør det svært at gennemføre den type kvantitativ effektmåling, der kræves for at opnå det højeste evidensniveau i medicinsk forskning.

Systematiske reviews, som det der er gennemført af Cochrane-samarbejdet om kunstterapi og skizofreni, konkluderer, at der er lovende resultater, men at studiernes kvalitet og størrelse endnu ikke er tilstrækkelig til at drage endelige konklusioner.

Den skabende sjæl – filosofiske refleksioner

Der er noget dybt gammelt i kunstterapiens kerne. Noget, der rækker langt tilbage, før vi havde ordet “terapi”.

Carl Gustav Jung vidste det. Hans eget liv var et eksperiment i kreativ heling. I perioden 1913-1930 malede, tegnede og skrev han det, der skulle blive til The Red Book – et monumentalt indre arbejde, der ikke blot var selvterapeutisk, men også grundlagde hans forståelse af det ubevidste som en skabende kraft.

I The Red Book skriver Jung:

“The wealth of the soul exists in images.” (Jung, C.G., The Red Book: Liber Novus, p. 232)

Og i Collected Works uddyber han den psykiske energis transformative natur:

“The psyche creates reality every day. The only expression I can use for this activity is fantasy.” (Jung, C.G., CW 8, par. 388)

Det er ikke tilfældigt, at Jung selv brugte billeder som vej til det ubevidste. Han forstod, at psyken taler i symboler, ikke i lineær logik. Kunstterapi er, i jungiansk forstand, en invitation til at møde det, der lever under overfladen – det, han kaldte skyggen, animaen, og de store arketyper.

Rumi, den persiske mystiker og digter fra det 13. århundrede, kendte til denne bevægelse mod det dybere selv gennem en anden form for kreativitet: poesien og musikken. Han skriver:

“Out beyond ideas of wrongdoing and rightdoing, there is a field. I’ll meet you there.” (Rumi, Jalāl al-Dīn, The Essential Rumi, oversat af Coleman Barks, s. 36)

Kan man sige at kunstterapi og forskning er to måder at nærme sig det samme mysterium på?
Videnskaben spørger: Hvad sker der? Kunsten spørger: Hvad betyder det? Det fulde svar kræver begge spørgsmål.

Kunstterapi og forskning i det danske sundhedsvæsen

Kunstterapi og forskning i en dansk kontekst befinder sig i en interessant position. Der er faglig interesse, der er klinisk praksis, men der er endnu ikke en samlet national ramme.

Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed regulerer, hvilke behandlerformer der kan opnå officiel anerkendelse i det danske sundhedsvæsen. Kunstterapeutuddannelser, der er forankret i psykoterapeutisk praksis, kan opnå optagelse i behandlerregistret – hvilket giver klienter en vigtig tryghed for faglig kvalitet og etisk standard.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om registrering af alternative behandlere er registrering i behandlerregistret et frivilligt, men fagligt betydningsfuldt signal om uddannelsens seriøsitet og kvalitetssikring.

I psykiatrien arbejder danske hospitaler med kreative metoder i stigende grad, særligt inden for ergo- og musikterapi, men kunstterapi som selvstændig disciplin er stadig underrepræsenteret i det offentlige system. Det er et felt, der venter på mere systematisk integration – og mere dansk forskning.

For dem, der ønsker at arbejde professionelt med kunstterapi i Danmark, er det afgørende at vælge en uddannelse, der er fagligt forankret og anerkendt.
Sjælsro er godkendt af FaDP (Foreningen af Danske Psykoterapeuter) og listet i Styrelsen for Patientsikkerheds behandlerregister, hvilket sikrer, at uddannelsen opfylder de faglige standarder, der kræves for at arbejde som psykoterapeut i Danmark.

Sådan finder du en kvalificeret kunstterapeut i Danmark

Det kan være svært at finde vej i et felt, der ikke er ét samlet sted. Her er en praktisk guide:

En kvalificeret kunstterapeut behøver ikke have en akademisk doktorgrad i psykologi. Men vedkommende bør have en solid uddannelse i psykoterapeutisk teori og metode, kendskab til dybdepsykologisk teori, og erfaring med kreative processer som terapeutisk redskab.

Et godt første skridt er at kontakte stterapeutforeningen, DPF eller FaDP, som fører en liste over godkendte kunst- og psykoterapeuter i Danmark. 

Hvis du selv drømmer om at arbejde med kunstterapi – enten som karriereskift eller som supplement til en eksisterende faglig praksis – tilbyder Sjælsro en 2 årig  kunstterapeutuddannelse, der forener jungiansk dybdepsykologi, kreativ udfoldelse og psykoterapeutisk faglighed. Uddannelsen er designet til at kunne gennemføres sideløbende med arbejde og familieliv, og der kræves ingen forudgående kunstneriske færdigheder.

Læs mere – referencer og videre fordybelse

Jung, C. G. (1960). The structure and dynamics of the psyche (Collected Works, Vol. 8, par. 388). Princeton University Press.

Jung, C. G. (2009). The Red Book: Liber Novus (S. Shamdasani, Red.). W. W. Norton & Company.

Monti, D. A., Peterson, C., Kunkel, E. J., Hauck, W. W., Pequignot, E., Rhodes, L., & Brainard, G. C. (2006). A randomized, controlled trial of mindfulness-based art therapy (MBAT) for women with cancer. Psycho-Oncology, 15(5), 363-373.

NICE – National Institute for Health and Care Excellence. (2014). Psychosis and schizophrenia in adults: Prevention and management (Clinical guideline CG178). NICE.

Rumi, J. (1995). The essential Rumi (C. Barks, Overs.). HarperCollins.

Uttley, L., Scope, A., Stevenson, M., Rawdin, A., Taylor Buck, E., Sutton, A., & Wood, C. (2015). Systematic review and economic modelling of the clinical effectiveness and cost-effectiveness of art therapy among people with non-psychotic mental health disorders. Health Technology Assessment, 19(18), 1-120.

Videre fordybelse:

• British Association of Art Therapists – forskningsoversigt og faglige ressourcer
• Foreningen af Danske Psykoterapeuter – FaDP
• Malchiodi, C. A. (Red.). (2011). Handbook of art therapy (2. udg.). Guilford Press.
• Schaverien, J. (1992). The revealing image: Analytical art psychotherapy in theory and practice. Routledge.
  
  
  
  

Ofte stillede spørgsmål