Symboler og symbolarbejde

Symboler og dets sprog kaldes ofte det glemte sprog. I en tid hvor det talte sprog prioriteres over former og farver, lyd og bevægelse, kan dette sprog have trange kår.
Det er en af den jungianske kunstterapi´s styrker, den giver os konkrete værktøjer til at gå i aktiv dialog med disse symboler.
Symboler dukker op i drømme, i fantasier, i kunst, i kropslige fornemmelser og i de små “tilfældigheder” i livet, der kan føles meningsfulde. På Sjælsro arbejder vi med en jungiansk og erfaringsbaseret tilgang, hvor symbolerne og dets sprog er en af de bærende elementer hele vejen, fordi vi har erfaret at den levende psyke forsøger at komme i kontakt med os igennem symboler.
Du kan læse om kunstterapi uddannelsen her

Et symbol er en bro mellem det, du allerede ved, og det, der endnu ikke har fået sprog. Som Jung formulerer det: “A symbol … always stands for something more than its obvious and immediate meaning.” (Jung, 1964).

Hvad er et symbol?

I hverdagen bruger vi tegn hele tiden: et trafikskilt betyder “stop”, et hjerte kan betyde “kærlighed”. Det er nyttigt – men det er ikke det, Jung mener med symbol.

I jungiansk forståelse er et symbol et billede eller en form, der peger ud over sig selv. Det bærer en betydning, som ikke kan udtømmes med én forklaring. Jung beskriver symbolet som noget, der rummer en ukendt eller endnu ikke fuldt bevidst dimension: “The symbol is the best possible expression for a complex fact not yet clearly apprehended by consciousness.” (Jung, 1921/1971).

Det betyder, at symboler ofte:

føles ladede (de “rammer” noget i dig)
vækker både følelser, kropslige reaktioner og tanker
kan ændre betydning over tid
ikke kan reduceres til én entydig tolkning

Symbol, tegn og allegori – en vigtig skelnen

Det kan være hjælpsomt at skelne mellem symboler, tegn og allegorier:

Tegn: har en fast, aftalt betydning (fx et stopskilt).
Allegori: er en bevidst “oversættelse” (fx en figur i en fortælling, der repræsenterer en bestemt idé).
Symbol: er levende og flertydigt; det peger mod noget, der endnu ikke er helt kendt.

Når vi arbejder terapeutisk, er det ofte symbolets åbenhed, der gør det frugtbart. Det kan give plads til, at noget i dig kan komme frem uden at blive presset ind i en forklaring for hurtigt.

Hvor møder vi symboler?

Symboler kan vise sig mange steder:

I drømme: dyr, huse, veje, vand, børn, skygger, døre, stemmer.
I gentagne billeder og temaer: noget du igen og igen tegner, fantaserer om eller bliver optaget af.
I relationer: bestemte typer mennesker eller dynamikker kan “bære” et tema, der kalder på bevidsthed.
I kroppen: en fornemmelse kan være som et billede (tryk, varme, kulde, snurren) og få symbolsk resonans.
I kreative processer: når du tegner, maler eller arbejder med form, kan symboler opstå spontant.

Jung betoner, at drømme er en af psykens naturlige måder at regulere og kompensere på: “The dream is a little hidden door in the innermost and most secret recesses of the soul.” (Jung, 1934/1960).

Hvorfor er symboler vigtige i terapi?

Symboler kan støtte terapeutisk arbejde på flere måder:

1) De giver form til det ordløse

Nogle erfaringer – især tidlige eller overvældende – lever i os som stemninger, kropslige tilstande eller fragmenter. Symboler kan give en form, der gør det muligt at være i kontakt uden at blive oversvømmet.

2) De skaber bevægelse

Når et symbol bliver mødt med nysgerrighed, kan det åbne et nyt perspektiv. Jung beskriver symboler som noget, der kan transformere energi i psyken – ikke ved at forklare alt, men ved at skabe en indre bevægelse.

3) De forbinder det personlige og det almene

Nogle symboler føles meget private. Andre kan have en mere universel karakter og knytte sig til det, Jung kalder det kollektive ubevidste. Jung skriver: “The collective unconscious … appears to consist of mythological motifs or primordial images.” (Jung, 1934/1959).

I praksis betyder det, at et symbol både kan være:

dybt personligt (knyttet til din historie)
og samtidig forbundet med større menneskelige temaer (liv, død, overgang, tilknytning, frihed, skyld, skam, længsel)

” Målet med jungiansk psykoterapi er at gøre symbolet bevidst.”

For at blive bevidste om symboler skal vi først vide, hvordan et symbol opfører sig, når det er ubevidst.” ” Det ubevidste symbols dynamik opleves kun som et ønske eller en trang til en ekstern handling.” Billedet bag trang ses ikke. Ingen rent psykologisk mening kan skelnes bag den motiverende kraft i det symbolske billede, som har én i sit greb.” “Det ego, der identificeres med det symbolske billede, bliver dets offer, dømt til at leve symbolets betydning konkret ud, snarere end at forstå det bevidst .”
(Edward E. Edinger: Ego og arketype s. 107-130)

Hvordan arbejder man med symboler på en nænsom måde?

På Sjælsro arbejder vi med symboler på en måde, der respekterer tempo og grænser. Her er nogle principper, du kan tage med dig:

Start med oplevelsen: Hvad følte du i drømmen/billedet? Hvor i kroppen mærker du det?
Bliv i billedet lidt længere: Hvad er farverne, stemningen, bevægelsen, lydene?
Spørg symbolsk, ikke facit-agtigt: Hvad kunne dette pege i retning af i dit liv lige nu?
Undgå hurtige standardtolkninger: “Slange = seksualitet” kan nogle gange passe, men kan også være helt ved siden af.
Lyt efter resonans: En tolkning er sjældent sand, fordi den lyder klog – men fordi den “rammer” noget i dig på en levende måde.

Jung advarer netop mod at reducere symboler til fast betydning. I stedet inviterer han til at møde dem som noget, der udvikler sig i relation til den enkelte.

Et lille eksempel

Forestil dig en drøm, hvor du står foran en dør, der ikke kan åbnes. I stedet for at spørge “Hvad betyder en dør?”, kan du undersøge:

Hvad er stemningen ved døren (frygt, nysgerrighed, irritation, sorg)?
Hvad er på den anden side (fornemmelse, lyd, lys/mørke)?
Hvad i dit liv føles lige nu som “en dør”, du ikke kan komme igennem?
Hvad ville der ske, hvis du ikke skulle åbne den – men bare stå der og mærke?

Det er ofte her, symbolarbejdet bliver terapeutisk: når symbolet bliver et rum for kontakt og refleksion.

Symboler, drømme og aktiv imagination

En klassisk jungiansk metode til at arbejde videre med et symbol er aktiv imagination (aktiv imagination). Her går du i dialog med et billede, en figur eller en stemning fra drømmen – ikke for at styre det, men for at lade det udfolde sig.

En enkel, jordnær måde at gøre det på:

Skriv drømmen ned i nutid og i jeg-form.
Vælg ét symbol, der står tydeligt.
Luk øjnene et øjeblik og forestil dig symbolet igen.
Spørg: “Hvad vil du vise mig?” eller “Hvad har du brug for?”
Skriv svarene ned uden at redigere for meget.
Afslut med at mærke kroppen: Hvad ændrede sig?

Hvis du bliver utryg eller overvældet, er det vigtigt at stoppe og vende tilbage til noget konkret (fx åndedræt, fødder mod gulv). Symbolarbejde skal være regulerende – ikke destabiliserende.

Symboler i kunstterapi og kreative processer

I kunstterapi kan symboler opstå spontant gennem farver, former og bevægelser. Når du arbejder med et billede, kan du opleve, at noget i dig “taler” uden ord.

Det kan være hjælpsomt at spørge:

Hvis dette billede havde en stemme – hvad ville det sige?
Hvilken del af mig kunne dette billede repræsentere?
Hvad i mig bliver mere levende, når jeg ser på det?

I Sjælsros arbejde kan symboler derfor både være noget, vi undersøger i samtale, og noget vi møder gennem kreative udtryk som dans, bevægelse, male, stemme og lyd, i oplevelser med naturen mm.

Har du lyst til at arbejde med dine symboler?

Hvis du er nysgerrig på dine drømme, dine indre billeder eller de temaer, der gentager sig i dit liv, kan symbolarbejde være en nænsom vej til større klarhed og indre sammenhæng.

Du er velkommen til at kontakte Sjælsro i Greve (nær København), hvis du ønsker:

psykoterapi med jungiansk og transpersonlig forankring
drømmearbejde og symbolforståelse
kunstterapeutiske processer, hvor det indre får form

Øvelse: Meditativ analyse af et symbols betydning

Formål: At udvikle en dyb forståelse af et symbols betydning på mange planer og at etablere en vane med at søge bag det tilsyneladende for mening og formål.

Fremgangsmåde.

1. Det fysiske aspekt af symbolet: Tegn symbolet eller skriv ordene ned (et ord er også et symbol) og læg dem foran dig. Hvad er symbolets fysiske egenskaber med hensyn til linje, form og farve? Skriv disse oplysninger ned.

2. Det emotionelle aspekt: Idet du observerer symbolet, tuner du ind på dine følelser og skriver dine svar på følgende spørgsmål ned: Hvad fornemmer du er kvaliteten eller kvaliteterne ved symbolet? Hvad er dit intuitive svar på symbolet og dets kvaliteter?

3. Det mentale aspekt: Du centrerer dig, stilner sindet og iagttager dine svar på spørgsmålene nedenfor. Skriv dine svar ned. Hvad opfatter du som symbolets underliggende idé? Hvad skal det lære dig? Hvilken intellektuel forståelse skal det formidle?

4. Det transpersonlige perspektiv: Visualisér det Højere Selv som en strålende stjerne over dit hoved. Med en meditativ holdning spørger du det Højere Selv: Hvad er formålet med dette symbol? Hvordan er dette symbol relateret til livet som helhed? Hvor passer det ind i forhold til din udvikling eller til menneskehedens udvikling? Hvad er dets sande forenende hensigt? Hvis du foretrækker, kan du stille disse spørgsmål til et viist væsen. Skriv de svar ned, du modtager.

5. Symbolsk identifikation: Idet du vender tilbage til en meditativ tilstand, forestiller du dig symbolet i lyset af det Højere Selv. Bliv igen bevidst om dets kvalitet og formål. Lad derpå din bevidsthed smelte sammen med symbolet. Oplev dig selv som symbolet og skriv resultatet ned.

Referencer

Jung, C. G. (1959). The archetypes and the collective unconscious (2nd ed., R. F. C. Hull, Trans.). Princeton University Press. (Original work published 1934).

Jung, C. G. (1960). The structure and dynamics of the psyche (R. F. C. Hull, Trans.). Princeton University Press. (Original work published 1934).

Jung, C. G. (1971). Psychological types (R. F. C. Hull, Trans.). Princeton University Press. (Original work published 1921).

Jung, C. G. (1964). Man and his symbols. Doubleday.

Sjælsro Skolen

Jungiansk Kunstterapi Skole