Skam, eros og den indre autoritet
Drømmetydning af Helle-Sofia Sørensen
“Jeg drømte om en mand ved navn Morten, som jeg tidligere havde mødt til en fest, hvor jeg arbejdede som tjener. I drømmen havde han mange penge, og fra begyndelsen var der en underforstået aftale mellem os: han gav en aften i byen, og jeg gav en tur i sengen. Vi var ikke alene; der var også en anden kvinde til stede, men jeg kan ikke huske, hvem hun var.
Vi befandt os på min fars arbejdsplads, fordi jeg havde adgang til bygningen. Arbejdspladsen fremstod som en enorm virksomhed, nærmest et universitet eller kollegium for meget intelligente og velhavende mennesker. Bygningen rummede et gigantisk bibliotek og en læsesal. Arkitekturen bestod af glas og metal, og trapperne var absurd stejle, næsten lodrette, medmindre man benyttede elevatoren.
Jeg husker, at vi sad på en restaurant og drak os meget fulde. Senere vågnede jeg inden i drømmen. Måske vågnede jeg også kort i min egen seng, men faldt i søvn igen, hvorefter drømmen fortsatte.
Da jeg vågnede i drømmen, havde jeg modtaget en besked fra min far. Han havde registreret, at jeg havde brugt hans adgangskoder til bygningen. Adgangssystemet fungerede gennem en slags biometrisk identifikation via øret, og denne adgang havde jeg på en eller anden måde kunnet omgå.
I beskeden fortalte min far, at han havde fået adgang til alle videooptagelser fra bygningen. Han havde derfor kunnet følge hele vores færden: fra middagen, over vores beruselse, til vores fjollede og pinlige opførsel rundt omkring på hans arbejdsplads. Han havde også set os i hans private kontorområde, en slags lounge knyttet til hans position som en vigtig person i virksomheden.
I drømmen blev jeg fyldt af en intens skam. Jeg begyndte at formulere en besked tilbage til ham. Beskeden lød omtrent: »Hvad har du brug for fra mig?« Den var præget af underkastelse, undskyldning og et ønske om at gøre det godt igen.
Derefter vågnede jeg.”
Hej XXXXXXX
Mange tak fordi jeg må kigge ind i din spændende drøm. Her er mit forslag til hvad der rører sig – husk det er kun et forslag – tag kun det der ressonerer og lad resten ligge.
Jeg trækker de forskellige symboer ud og prøver at kigge på dem seperat for derefter at samle det hele.
Morten som animusfigur
Fra et jungiansk perspektiv er det ikke sikkert, at drømmen primært handler om den konkrete Morten. Mænd i kvinders drømme optræder ofte som repræsentanter for animus – det indre maskuline princip.
Det første karaktertræk, der fremhæves ved Morten, er hans rigdom. I drømmesymbolik repræsenterer penge ofte psykisk energi, værdi eller ressourcer. Han fremstår derfor som en figur med adgang til noget værdifuldt.
Forholdet mellem drømmeren og Morten er organiseret som en udveksling. Han tilbyder oplevelser, økonomiske ressourcer og social nydelse; drømmeren tilbyder intimitet. Dette giver relationen karakter af en kontrakt snarere end et kærlighedsforhold.
Jungiansk kunne dette pege på spørgsmålet:
Hvad forsøger egoet at opnå gennem en alliance med denne maskuline kraft?
Drømmen synes at undersøge, om noget værdifuldt søges erhvervet gennem en form for byttehandel, hvor noget personligt eller intimt sættes i spil.
Den ukendte kvinde
Den tredje person i drømmen er en kvinde, som ikke er tydeligt identificeret. I jungiansk psykologi repræsenterer sådanne figurer ofte skyggeaspekter af drømmerens personlighed.
Hun synes at deltage i begivenhederne uden at være i centrum. Derfor kan hun forstås som en endnu ubevidst feminin side af psyken, som medvirker i den udviklingsproces, drømmen beskriver.
Faderens virksomhed som symbol på Logos
Drømmens centrale symbol synes at være faderens arbejdsplads.
Denne fremstår ikke som en almindelig virksomhed, men som et enormt center for viden, kultur, intelligens og prestige. Biblioteket og læsesalen peger mod åndsliv, læring og refleksion.
I jungianske termer kan stedet forstås som et billede på Logos-princippet: orden, bevidsthed, disciplin, tænkning og kulturel struktur.
At stedet tilhører faderen er væsentligt. Faderfiguren repræsenterer ofte den indre autoritet, normdannelse og samvittighed. Han er den psykiske instans, der afgør, hvad der er værdigt, passende og legitimt.
Adgangskoden og arven
Et vigtigt aspekt ved drømmen er, at drømmeren ikke bryder ind. Hun har adgang.
Hun kender koden.
Dette kunne pege I retning af at forbindelsen til den faderlige verden allerede eksisterer. Adgangen til viden, kultur, orden og autoritet er ikke stjålet, men arvet.
Drømmen synes derfor ikke at handle om at få adgang, men om hvordan denne adgang anvendes.
Beruselsen som tab af bevidst kontrol
Alkoholen markerer et fald i bevidsthedens kontrol. Instinktive og spontane sider af personligheden træder frem.
Det bemærkelsesværdige er, at dette sker netop i faderens hus.
Den dionysiske kraft – lyst, impuls, beruselse og spontanitet – trænger ind i logos-verdenen af orden og disciplin.
Drømmen beskriver dermed et klassisk psykologisk spændingsfelt mellem kultur og instinkt.
En spænding mellem Dionysoian og Apollonian bevidstheden?
De stejle trapper
Trapper symboliserer ofte bevægelse mellem psykiske niveauer.
At trapperne næsten er lodrette, antyder at opstigningen til dette sted er vanskelig. Udvikling, erkendelse eller social opstigning kræver en betydelig indsats.
Samtidig findes elevatoren som en mulig genvej.
Dette skaber et motiv omkring spørgsmålet om, hvordan man når højere niveauer af bevidsthed, status eller indsigt: gennem egen anstrengelse eller gennem lettere veje.
Faderens blik
Drømmens afgørende vendepunkt kommer, da faderen ser alt.
Videooptagelserne fungerer som et stærkt symbol på en instans, der registrerer hele personligheden uden undtagelse.
Dette kan forstås som et billede på Selvet i jungiansk forstand – den psykiske helhed, som ser mere end egoet ser.
Ingen handling forbliver skjult.
Ingen hemmelighed kan opretholdes.
Alt bliver synligt.
Skam
Det bemærkelsesværdige er, at faderen ikke direkte straffer eller fordømmer.
Skammen opstår hos drømmeren selv.
»Hvad har du brug for fra mig?«
Drømmens afsluttende sætning er betydningsfuld.
Drømmeren forsøger ikke at forsvare sig eller bortforklare sine handlinger. I stedet spørger hun:
»Hvad har du brug for fra mig?«
Sætningen rummer både ansvarlighed og underkastelse.
Set jungiansk kan dette pege på et komplekst forhold til den indre autoritet. Egoet reagerer øjeblikkeligt ved at bøje sig for den faderlige instans og søge dens accept.
Dermed rejser drømmen et centralt spørgsmål:
Er det virkelig faderen, der fordømmer, eller er det drømmeren selv, der fordømmer sig selv gennem det billede, hun bærer af faderens blik?
En lille opsamling:
Drømmen synes at beskrive et møde mellem to grundlæggende kræfter i psyken.
På den ene side findes lysten, spontaniteten, eros, beruselsen og forbindelsen til livets umiddelbare energi.
På den anden side findes den indre faderlige autoritet, repræsenteret gennem viden, kultur, disciplin og idealer.
Konflikten opstår ikke primært gennem straf, men gennem skammen ved at blive set af den instans, som bærer autoritet og værdi.
Drømmens centrale spørgsmål synes derfor at være:
Kan de spontane, lystfulde og uperfekte sider af personligheden rummes uden at blive mødt af selvfordømmelse?
Eller sagt på en anden måde:
Kan man være både den, der hører hjemme i biblioteket, og den, der bliver fuld og fjoller rundt, uden at miste værdighed i egne øjne?
Jeg håber du kan bruge denne drømmetydning til noget.
Kærligst HelleSofia Sørensen