Unges Mistrivsel
– er Kapitalismen blevet vores nye Gud?
Af Helle-Sofia Sørensen, skoleleder, Sjælsro
Unges mistrivsel er i fokus – den mentale mistrivsel blandt børn og unge er stærkt stigende. Vi har skabt et samfund, som mange unge ganske enkelt ikke kan holde til. Unges mistrivsel er ikke blot et individuelt problem – det er et kulturelt signal, som kalder på dybere refleksion og et nyt paradigme.
Dansk Psykolog Forening henviser til en undersøgelse 1), hvor mere end 180.000 danskere har deltaget. Undersøgelsen viser, at hver tredje unge kvinde og hver femte unge mand mellem 16 og 24 år rapporterer et dårligt mentalt helbred. Over halvdelen af de unge kvinder oplever at være stressede. Tallene er alarmerende og kalder på handling.
Hvad er det egentlig, disse unge forsøger at fortælle os?
Behandler vi symptomer – eller årsager?
Vi lever i en tid, hvor der forskes mere i mental sundhed end nogensinde før. Nye behandlingsformer udvikles, psykologisk viden er mere tilgængelig, og vi taler langt mere åbent om angst, stress og depression.Alligevel fortsætter kurverne med at stige.
Det rejser et vigtigt spørgsmål: Er vi i fare for kun at behandle symptomerne, mens vi overser de dybere årsager?
I 2022 præsenterede Sundhedsstyrelsen en sundhedsreform, som den daværende sundhedsminister Magnus Heunicke beskrev som et “paradigmeskifte i forebyggelse.” Reformen var et vigtigt skridt. Men dens primære fokus var fortsat rettet mod den fysiske sundhed.
Det får mig til at spørge: Hvor blev den psykiske og relationelle trivsel af? Og måske endnu vigtigere: Hvor blev Sjælen af?
For når vi taler om trivsel, taler vi ofte om søvn, kost, motion og diagnoser. Alt sammen vigtigt. Men mennesket er mere end en biologisk organisme. Vi er også fortællende, symbolskabende og meningssøgende væsener. Vi længes efter at høre til, efter at føle os forbundne med noget større end os selv – og efter at opleve, at vores liv giver mening.
Måske er det netop denne dimension, vi har mistet kontakten til.
Når livet leves udefra
Gennem mere end 30 år som sygeplejerske, kunstterapeut og psykoterapeut har jeg haft den store gave at følge mennesker gennem nogle af deres mest sårbare livsperioder. Jeg har mødt mennesker med angst, depression, stress, kroniske smerter, autoimmune sygdomme, udbrændthed og en gennemgribende oplevelse af ikke længere at kunne mærke sig selv.
Naturligvis findes der ikke én forklaring på psykisk eller fysisk sygdom. Mennesket er langt mere komplekst. Biologi, genetik, traumer, relationer, sociale vilkår og tilfældigheder spiller alle en rolle. Jeg ønsker ikke at reducere lidelse til én årsag eller én løsning.
Men der er én ting, som igen og igen har gjort et dybt indtryk på mig.
Jeg har oplevet mennesker, der gradvist fik færre symptomer, mere livsglæde og en dybere indre ro – når de begyndte at leve et liv, der oplevedes mere autentisk. Ikke fordi problemerne forsvandt fra den ene dag til den anden. Men fordi deres liv igen begyndte at stemme overens med det menneske, de inderst inde oplevede sig selv som.
Jeg har set mennesker forlade karrierer, som gav status, men ingen mening. Jeg har set mennesker genfinde deres kreativitet efter årtiers tavshed. Jeg har set mennesker, der havde brugt hele deres liv på at leve op til andres forventninger, langsomt begynde at spørge sig selv:
“Hvad længes jeg egentlig efter?”
For mange blev netop dette spørgsmål begyndelsen på en dyb indre forandring.
I min bog Sundhed og sygdom i et nyt paradigme beskriver jeg flere af disse processer – som eksempler på, hvordan menneskers psykiske og til tider også fysiske symptomer kan ændre karakter, når de gradvist kommer i kontakt med deres egen livsretning og oplevelse af mening.
Det har fået mig til at stille et spørgsmål, som måske nok kan virke provokerende:
Har vi skabt et samfund, hvor økonomisk vækst sker på bekostning af menneskelig vækst?
Unges mistrivsel og den ensidige kultur
Vi lever i en kultur, hvor effektivitet, præstation og produktivitet i stigende grad er målestokken for et vellykket liv. Allerede fra børnehaven lærer børn at måle sig med hinanden. De skal udvikle kompetencer, vurderes, testes og sammenlignes. Senere følger karakterer, uddannelse, karriere, økonomi og sociale medier – og værdien af et menneske kommer alt for let til at afhænge af præstation, synlighed og succes.
Denne udvikling har uden tvivl skabt velstand, innovation og muligheder. Men den har også en pris.
Hvad sker der med et menneske, der gennem hele livet lærer at orientere sig efter ydre anerkendelse – men aldrig lærer at lytte til sin egen indre stemme?
Den schweiziske psykiater C.G. Jung beskrev, hvordan både mennesker og kulturer kan blive ensidige. Når bevidstheden identificerer sig for stærkt med bestemte værdier, vil det ubevidste før eller siden forsøge at skabe balance. Det er et grundlæggende princip i den analytiske psykologi. Måske gælder det ikke kun det enkelte menneske – måske gælder det også vores kultur som helhed.
Den moderne vestlige verden hylder kontrol, rationalitet, effektivitet og måling. Der er intet galt med disse egenskaber i sig selv. De har skabt enorme fremskridt inden for videnskab, teknologi og medicin.
Problemet opstår, når de bliver de eneste værdier, vi orienterer os efter:
Når barnet først og fremmest lærer at præstere – men ikke at forundres.
Når fantasien må vige for effektiviteten.
Når stilheden erstattes af konstant stimulering.
Når naturen bliver en kulisse i stedet for et levende fællesskab.
Når kreativitet kun værdsættes, hvis den kan omsættes til økonomisk værdi.
Vi risikerer da at skabe en kultur, hvor mennesket gradvist mister kontakten til de sider af psyken, der ikke kan måles, vejes eller optimeres.
Et kald tilbage til meningen
Hvor blev pladsen til musikken, poesien, eventyrerne, myterne, stilheden, naturen og drømmene af?
Måske er det netop disse dimensioner, som den voksende mistrivsel forsøger at kalde os tilbage til. Som en påminding om, at mennesket ikke kun lever af præstation.
Vi lever også af mening.
Hos Sjælsro arbejder vi ud fra den overbevisning, at et sundt menneske er et helt menneske – et menneske, der kender sin indre stemme og tør leve i overensstemmelse med den. Vores uddannelser i psykoterapi og kunstterapi er skabt netop for dem, der ønsker at arbejde med menneskelig autencitet og vækst indefra og ud.
Kilder
Dansk Psykolog Forening. “Vi har skabt et samfund, som mange unge ganske enkelt ikke kan holde til.” Publiceret 26.03.2022. dp.dk
Sørensen, H.-S. Sundhed og sygdom i et nyt paradigme.
(Artikel af Helle-Sofia Sørensen, skoleleder og grundlægger af Sjælsro – skole for kunst og psykoterapi i Greve nær København.)