Hvad er kunstterapi?
– sådan arbejder kunstterapien med billeder, symboler og det ubevidste
Hvad er kunstterapi egentlig, og hvad kan et billede fortælle, som ordene ikke altid kan?
Kunstterapi er en terapeutisk metode, hvor billeder, farver, former, symboler og kreative processer bliver en del af det terapeutiske arbejde. I stedet for udelukkende at tale om det, der foregår indeni, får mennesket mulighed for også at give det indre liv en synlig form.
Det kan være gennem maling, tegning, collage, ler eller andre kreative materialer.
Man behøver ikke kunne tegne eller være kunstnerisk for at arbejde med kunstterapi. Faktisk er det kunstneriske resultat ikke det væsentlige. Det interessante er den proces, der opstår, og det materiale fra psyken, som kan komme til udtryk gennem billedet.
Kunstterapi kan bruges både terapeutisk og som en vej til selvudvikling og større selvforståelse. Metoden anvendes i forskellige sammenhænge og kan være særlig interessant, når følelser og erfaringer er vanskelige at sætte ord på.
I denne artikel kan du læse om:
- hvad kunstterapi er
- hvordan kunstterapi virker
- hvor kunstterapi bruges
- kunstterapiens forbindelse til C.G. Jung og det ubevidste
- symbolernes betydning
- konkrete eksempler på kunstterapeutiske øvelser
- hvad forskningen siger om kunstterapi.
Hvad er kunstterapi?
Kunstterapi er en terapeutisk tilgang, hvor den kreative proces anvendes som en del af arbejdet med menneskets psykiske og følelsesmæssige liv.
American Art Therapy Association beskriver kunstterapi som en profession, der integrerer aktiv kunstnerisk skaben, den kreative proces, anvendt psykologisk teori og menneskelig erfaring inden for en psykoterapeutisk relation (American Art Therapy Association, n.d.).
Det betyder, at det kreative arbejde indgår i en terapeutisk proces.
En kunstterapeutisk session kan eksempelvis indeholde:
- tegning og maling
- arbejde med farver
- collage
- ler og skulpturelt arbejde
- arbejde med drømme
- symbolarbejde
- kropslige sansninger omsat til billeder
- spontan eller intuitiv billedskabelse
- aktiv imagination
- efterfølgende samtale og refleksion over billedet.
Nogle gange tager billedarbejdet udgangspunkt i et bestemt tema. Andre gange opstår billedet spontant.
Det afgørende er, hvad der sker i processen.
Man behøver ikke kunne tegne
En af de mest almindelige misforståelser omkring kunstterapi er forestillingen om, at man skal være kreativ eller kunne tegne.
Det skal man ikke.
Kunstterapi er ikke kunstundervisning.
Et kunstterapeutisk billede skal ikke bedømmes ud fra æstetik, teknik eller kunstneriske færdigheder. En enkelt sort streg på et stykke papir kan i princippet være lige så betydningsfuld som et detaljeret maleri.
Hvis du eksempelvis får til opgave at male din vrede, er spørgsmålet ikke:
Hvor godt kan du male vrede?
Spørgsmålet er snarere:
Hvad sker der, når vreden får lov til at få en farve og en form?
Måske kommer der en voldsom rød farve.
Måske bliver papiret næsten sort.
Måske opdager du overraskende nok, at din vrede er gul.
Eller måske kan du slet ikke få penslen til at bevæge sig.
Også dét kan være interessant.
For nogle gange fortæller det, der ikke kan udtrykkes, lige så meget som det, der kommer frem.
Når ordene ikke rækker
Mennesket oplever ikke verden gennem sproget alene.
Vi mærker.
Sanser.
Drømmer.
Reagerer kropsligt.
Danner indre billeder.
Og meget af dette sker, før vi begynder at forklare vores oplevelse med ord.
Derfor kan man godt vide, at noget påvirker én, uden præcist at vide hvad.
Man kan eksempelvis sige:
“Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver så ked af det.”
“Jeg kan mærke noget i kroppen, men jeg kan ikke forklare det.”
“Jeg ved godt med mit hoved, at jeg ikke behøver være bange, men kroppen reagerer alligevel.”
Her kan kunstterapien tilbyde en anden indgang.
I stedet for straks at forsøge at forklare følelsen kan man eksempelvis spørge:
Hvis følelsen havde en farve, hvilken farve ville den så have?
Hvis det, du mærker i kroppen, havde en form, hvordan ville den se ud?
Hvor på papiret vil den placere sig?
Er den stor eller lille?
Har den bevægelse?
Kunstterapi og C.G. Jung
Den schweiziske psykiater og grundlægger af analytisk psykologi, C.G. Jung, har haft stor betydning for udviklingen af kunstterapeutisk tænkning.
Jung arbejdede selv intensivt med billeder, drømme, fantasier og symboler.
For Jung var billeder fra psyken ikke tilfældige dekorationer omkring vores rationelle bevidsthed. De kunne være udtryk for psykiske processer, som endnu ikke var fuldt tilgængelige for bevidstheden (Jung, 1969).
Det ses måske tydeligst i Jungs arbejde med aktiv imagination.
Ved aktiv imagination arbejder man med billeder og fantasier fra det ubevidste uden straks at forsøge at kontrollere eller forklare dem.
Man går så at sige i dialog med det materiale, der viser sig.
Denne tilgang har en naturlig forbindelse til kunstterapien.
Når et menneske maler spontant, kan der eksempelvis dukke et symbol op, som personen ikke havde planlagt.
Det kan være:
et træ, en slange, et barn, et hus, en cirkel, en fugl, et bjerg, en mørk figur
eller måske en bestemt farve.
Forestil dig, at du oplever en diffus uro.
Så længe uroen kun eksisterer inde i dig, kan det føles som:
Jeg er urolig.
Men hvis du maler uroen, opstår der en lille forskydning.
Nu findes der:
dig – og et billede af uroen.
Du kan se på den. Gå tættere på. Træde lidt væk. Vende billedet.
Tale om det. Måske ændre det. Denne bevægelse kan være vigtig.
I kunstterapeutisk teori beskrives kunstværket nogle gange som et tredje element i relationen mellem terapeut og klient. Det skabte billede bliver noget, begge kan forholde sig til.
Billedet kan dermed skabe en form for psykisk afstand uden nødvendigvis at fjerne kontakten til følelsen.
Symboler i kunstterapi
Symbolarbejde har en særlig betydning i jungiansk kunstterapi.
Jung skelnede mellem tegn og symboler. Et tegn henviser til noget, vi allerede kender betydningen af. Et symbol peger derimod mod noget, som ikke kan udtømmes fuldstændigt gennem en rationel forklaring (Jung, 1971). Derfor arbejder man heller ikke nødvendigvis med en fast symbolordbog i jungiansk kunstterapi. En slange betyder ikke automatisk én bestemt ting. Den kan forbindes med fare, men også med transformation, heling, instinkt, livsskraft, forgiftning, genfødsel, seksualitet, visdom, mm. Derfor spørger vi altid:
Hvad betyder slangen for dig?
Kunstterapi og det ubevidste
I et jungiansk perspektiv er mennesket mere end sit bevidste jeg. Jung beskrev psyken som bestående af både bevidste og ubevidste processer. En væsentlig del af den analytiske proces handler derfor om gradvist at skabe en relation mellem bevidstheden og det ubevidste. Denne proces kaldte Jung individuation. En proces, der handler om at blive mere af det du allerede ER. Her kan billeder spille en særlig rolle. Et billede kan bringe modsætninger sammen. Feks.
Lys og mørke.
Sårbarhed og styrke.
Kontrol og kaos.
Det feminine og det maskuline.
Det voksne og barnet.
Det kendte og det ukendte.
I stedet for straks at vælge den ene side kan billedet skabe et rum, hvor begge sider får lov til at eksistere samtidig.
Hvor bruges kunstterapi?
Kunstterapi anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellige teoretiske udgangspunkter.
Man kan møde kunstterapeutiske metoder inden for blandt andet:
- psykoterapeutisk praksis
- psykiatri og mental sundhed
- rehabilitering
- hospitalsområdet
- palliative tilbud
- arbejde med børn og unge
- traumearbejde
- sorgprocesser
- ældreområdet
- sociale tilbud
- specialpædagogiske sammenhænge
- selvudviklingsgrupper og uddannelser.
Det er vigtigt at understrege, at kunstterapi ikke er én enkelt standardiseret metode. Hvordan den anvendes, afhænger blandt andet af terapeutens uddannelse, målgruppen, den teoretiske orientering og den konkrete sammenhæng.
Kunstterapi i arbejdet med børn
Børn kommunikerer ikke nødvendigvis deres indre oplevelser på samme måde som voksne. Et barn kan have svært ved at besvare spørgsmålet:
“Hvordan har du det med det, der skete?”
Men barnet kan måske tegne det. Gennem leg, billeder og kreative processer kan barnet få mulighed for at udtrykke oplevelser på en måde, som ligger tættere på barnets naturlige udtryksform.
Kunstterapi og traumer
Kunstterapi anvendes også i forskellige former for traumebehandling. En af grundene er, at traumatiske erfaringer ikke altid opleves som sammenhængende fortællinger. De kan komme til udtryk som kropslige reaktioner, fragmenterede erindringer, billeder, stærke følelsestilstande eller oplevelser, der er vanskelige at formulere. Her kan kreative processer i nogle sammenhænge skabe en alternativ adgang til erfaringen.
Traumearbejde kræver imidlertid særlig terapeutisk kompetence. Det er ikke hensigtsmæssigt at åbne stærkt følelsesmæssigt materiale gennem kreative øvelser uden en tilstrækkelig terapeutisk ramme.
Kunstterapi skal derfor ikke forstås som: Bare mal traumet, så forsvinder det. Den terapeutiske relation, regulering, timing og klientens ressourcer er afgørende.
Hvad siger forskningen om kunstterapi?
Forskningen i kunstterapi er vokset gennem de seneste årtier.
Systematiske reviews har undersøgt kunstterapeutiske interventioner i forbindelse med blandt andet angst, depression, traumer og forskellige somatiske sygdomsforløb.
Et større systematisk review og meta-analyse af randomiserede kontrollerede studier publiceret i PLOS ONE i 2024 omfattede 69 studier med i alt 4.241 deltagere. Forskerne fandt overordnet lovende resultater på en række psykologiske og fysiologiske mål, men fremhævede samtidig betydelig variation mellem studierne og behovet for mere forskning af høj metodisk kvalitet (Elimimian et al., 2024).
Forskningsfeltet er voksende, men komplekst.
Eksempler på kunstterapeutiske øvelser
Der findes mange forskellige kunstterapeutiske øvelser, og valget afhænger af formålet og den terapeutiske sammenhæng. Her er nogle enkle eksempler.
1. Mal en følelse
Vælg en følelse, du mærker lige nu.
Det kan være glæde, vrede, tristhed, uro eller noget, du ikke helt kan sætte navn på.
Lad følelsen vælge farverne.
Prøv ikke at beslutte på forhånd, hvordan billedet skal se ud.
Når billedet er færdigt, kan du spørge:
Hvad overrasker mig?
Hvor i billedet er der mest energi?
Hvor vil mine øjne hele tiden hen?
Hvis billedet kunne tale, hvad ville det sige?
2. Tegn din indre kritiker
Mange mennesker kender en indre stemme, der fortæller dem, at de ikke er gode nok.
Prøv at give denne indre kritiker en form.
Hvordan ser den ud?
Hvor stor er den?
Hvilke farver har den?
Hvor står den i forhold til dig?
Når figuren er tegnet, kan du skrive nogle af dens typiske sætninger omkring den.
Derefter kan du tegne en anden figur: en del af dig, som kan svare kritikeren.
Øvelsen kan gøre en indre konflikt mere synlig.
3. Tegn et træ
Træet er et gammelt symbol, som findes i myter, religioner og eventyr over store dele af verden.
Prøv at tegne et træ uden at tænke for meget.
Se derefter på:
Rødderne.
Stammen.
Grenene.
Kronen.
Jorden omkring træet.
Er der blade?
Frugter?
Døde grene?
Nye skud?
Spørgsmålet er ikke, hvad et træ “betyder” generelt, men hvad dit træ vækker i dig.
4. Kroppens billede
Denne øvelse tager udgangspunkt i kroppens sansninger.
Sæt dig et roligt sted og mærk kroppen.
Hvor er der varme?
Kulde?
Tryk?
Uro?
Tyngde?
Lethed?
Spænding?
Vælg derefter farver og former, som passer til de forskellige sansninger.
Du behøver ikke tegne en anatomisk krop. Lad i stedet kroppen oversætte sig selv til farver og former.
Når billedet er færdigt, kan du betragte det uden straks at analysere.
Hvad ser du nu, som du ikke havde ord for før?
5. Arbejde med et drømmebillede
Vælg et billede fra en drøm.
Det behøver ikke være hele drømmen.
Måske husker du kun: et hus, en person, et dyr, en dør, eller en bestemt stemning.
Mal det billede, som du husker det. Lad derefter billedet udvikle sig.
Hvad findes der bag døren?
Hvor fører vejen hen?
Hvad vil dyret?
Hvad sker der, hvis du går ind i huset?
Aktiv imagination og kunstterapi
Aktiv imagination er en metode udviklet af Jung til at arbejde med materiale fra det ubevidste.
I stedet for blot at analysere et indre billede forsøger man at skabe en relation til det.
Hvis du eksempelvis har malet en mørk kvindeskikkelse, kan du forestille dig, at du spørger hende:
“Hvem er du?”
Og derefter vente.
Måske kommer der et svar.
Måske ikke.
Måske ændrer billedet sig.
Det afgørende er ikke at presse processen frem, men at være opmærksom på det, der spontant opstår.
Jung beskrev denne form for møde mellem bevidste og ubevidste positioner som en mulig del af den transcendente funktion – den psykiske proces, hvor en ny position kan opstå gennem spændingen mellem modsætninger (Jung, 1969).
Kunstterapeutens rolle
Kunstterapeutens opgave er ikke at være en person, der kan kigge på et billede og fortælle klienten:
“Jeg ved, hvad dit billede betyder.”
Det ville efter min opfattelse være en alt for reducerende måde at arbejde med billeder på.
Terapeutens rolle er snarere at hjælpe med at skabe et rum, hvor billedet kan undersøges. Det kan blandt andet ske gennem spørgsmål som:
Hvad lægger du selv mærke til?
Hvor er du i billedet?
Hvilken del føles vigtigst?
Hvad har denne figur brug for?
Hvad sker der i kroppen, mens du ser på billedet?
Er der noget i billedet, du ikke bryder dig om?
På den måde bliver klientens egne associationer centrale.
Hvorfor kan kunstterapi opleves så stærkt?
Et billede kan nogle gange komme tættere på oplevelsen end en forklaring. Man kan eksempelvis have talt om sin barndom mange gange og intellektuelt forstå, hvad der skete.
Men en dag maler man måske et meget lille barn nederst i hjørnet af et stort stykke papir. Pludselig ser man ensomheden. Det betyder ikke nødvendigvis, at billedet indeholder en objektiv sandhed. Men det kan skabe en anden form for erkendelse.
Den franske filosof Maurice Merleau-Ponty beskrev kroppen som vores grundlæggende måde at være til stede i verden på (Merleau-Ponty, 2012). Set i det perspektiv er menneskelig erfaring ikke kun noget, vi tænker. Den er også noget, vi lever gennem kroppen.
Kunstterapien kan skabe et møde mellem det kropslige, følelsesmæssige, symbolske og refleksive. Det synes jeg er dens styrke.
Kunstterapi som vej til selvudvikling
Kunstterapeutisk arbejde kan anvendes som en vej til selvindsigt og personlig udvikling.
Man kan eksempelvis arbejde med spørgsmål som:
Hvem er jeg blevet?
Hvad længes jeg efter?
Hvilke sider af mig selv har jeg mistet kontakten til?
Hvor står jeg i mit liv?
Hvilke gamle mønstre gentager jeg?
Hvad forsøger mit indre liv at fortælle mig?
I et jungiansk perspektiv kan sådanne spørgsmål knyttes til individuationsprocessen, der handler om at blive mere bevidst og om at udvikle en dybere relation til sig selv.
Kunstterapi er mere end at male
Når mennesker første gang hører ordet kunstterapi, forestiller de sig ofte en person foran et staffeli. Men kunstterapi er langt bredere.
Det kan være arbejdet med en lille klump ler.
En collage lavet af gamle magasiner.
En tegning af en drøm.
Tre farver på et stykke papir.
Et kropsligt ubehag, der får en form.
En figur, der opstår spontant.
Eller et billede, som langsomt forandrer betydning gennem flere terapeutiske sessioner.
Læs mere
Hvis du er blevet nysgerrig på kunstterapi, kan du læse videre på Sjælsro skolens side om:
Kunstterapeutuddannelsen på Sjælsro
Læs om uddannelsens opbygning og om arbejdet med kunstterapi, jungiansk psykologi, symboler, drømme og terapeutiske processer.
Drømmetydning og jungiansk psykologi
Læs mere om drømme, symboler og arbejdet med det ubevidste.
Helle-Sofias vej til Sjælsro
Her finder du artikler, faglige tekster, eventyrfortolkninger og andet materiale om blandt andet jungiansk psykologi, kunstterapi, krop og sjæl.
Referencer
American Art Therapy Association. (n.d.). About art therapy. American Art Therapy Association.
Elimimian, E. B., et al. (2024). Effects of art therapy on psychological outcomes and quality of life in adults: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. PLOS ONE.
Jung, C. G. (1969). The structure and dynamics of the psyche. Collected Works of C. G. Jung, Vol. 8. Princeton University Press.
Jung, C. G. (1971). Psychological types. Collected Works of C. G. Jung, Vol. 6. Princeton University Press.
Malchiodi, C. A. (Ed.). (2012). Handbook of art therapy (2nd ed.). Guilford Press.
McNiff, S. (1992). Art as medicine: Creating a therapy of the imagination. Shambhala.
Merleau-Ponty, M. (2012). Phenomenology of perception. Routledge.