Psykoterapeut eller psykolog – Hvad er forskellen?

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?
Når vi søger hjælp til psykiske, følelsesmæssige eller relationelle udfordringer, møder vi ofte både psykologer og psykoterapeuter. De to faggrupper arbejder på mange områder med de samme menneskelige problemstillinger, og begge kan anvende psykoterapeutiske samtaler som en del af deres arbejde. Alligevel er der væsentlige forskelle på deres uddannelsesvej, faglige fundament og den måde, de typisk er blevet trænet til at arbejde med mennesker på.

Spørgsmålet om forskellen på en psykolog og en psykoterapeut kan derfor ikke besvares ved blot at sige, at den ene arbejder med psykologi og den anden med terapi. Psykologer kan være psykoterapeutisk uddannede og arbejde intensivt med terapi, mens psykoterapeuter gennem deres uddannelse kan have opbygget en omfattende teoretisk forståelse af psykologi, udvikling, relationer og psykopatologi.

Den tydeligste forskel findes i uddannelsesvejen og den lovgivningsmæssige regulering af de to professioner.

En psykolog har en universitetsuddannelse i psykologi, mens en kvalificeret psykoterapeut typisk har gennemført en flerårig psykoterapeutisk uddannelse, hvor teori kombineres med terapeutisk metode, klientarbejde, supervision og personlig udvikling.

Når du skal vælge mellem en psykolog og en psykoterapeut, bliver det derfor relevant både at se på din problemstilling og på den enkelte behandlers konkrete uddannelse, erfaring og terapeutiske retning.

Hvad er en psykolog?

En psykolog i Danmark har gennemført en kandidatuddannelse i psykologi, cand.psych., eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk uddannelse. Psykologuddannelsen er universitetsbaseret og giver en bred videnskabelig og teoretisk forståelse af menneskets psykologi.

Psykologer uddannes blandt andet inden for udviklingspsykologi, socialpsykologi, personlighedspsykologi, kognition, psykologiske undersøgelsesmetoder, statistik og forskningsmetode. Afhængigt af universitet og senere specialisering kan der desuden være fokus på eksempelvis klinisk psykologi, neuropsykologi, arbejds- og organisationspsykologi eller pædagogisk psykologi.

Der er dermed en betydelig akademisk og forskningsmæssig dimension i psykologuddannelsen.

Fra 1. januar 2026 blev psykologer i Danmark omfattet af autorisationsloven og dermed af den sundhedsfaglige autorisationsordning. En person, der har bestået cand.psych. eller en tilsvarende udenlandsk uddannelse, kan søge Styrelsen for Patientsikkerhed om autorisation som psykolog. Som hovedregel må titlen psykolog nu kun anvendes af en person med autorisation, dog med en overgangsordning for personer, der allerede havde ret til titlen ved udgangen af 2025.

Det betyder også, at autoriserede psykologer er underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn på samme måde som andre autoriserede sundhedspersoner.

Psykolog og klinisk psykolog er ikke helt det samme

Her er der kommet endnu en vigtig ændring i 2026.

Den tidligere psykologautorisation er blevet erstattet af den sundhedsfaglige autorisation. Samtidig er der indført en praksisuddannelse, som kan give en autoriseret psykolog ret til betegnelsen psykolog med praksisuddannelse (klinisk psykolog).

Det er værd at kende denne forskel, fordi ordet psykolog i dag dækker en bred profession. Ikke alle psykologer arbejder med psykoterapi. En psykolog kan eksempelvis arbejde med forskning, organisationer, undervisning, PPR, neuropsykologi, arbejdspsykologi, testning eller mange andre områder.

Når vi i daglig tale sammenligner psykologen med psykoterapeuten, tænker vi derfor oftest på den psykolog, der arbejder klinisk med mennesker.

Hvad er en psykoterapeut?

En psykoterapeut arbejder professionelt med psykoterapi og har typisk en anden uddannelsesvej end psykologen.

Hvor psykologuddannelsen foregår på universitetet, udbydes psykoterapeutuddannelser i Danmark hovedsageligt af private uddannelsesinstitutioner. Uddannelserne kan have meget forskellige teoretiske fundamenter og være eksempelvis psykodynamiske, eksistentielle, gestaltterapeutiske, systemiske, kropsorienterede, integrative eller jungianske.

Netop her ligger en af psykoterapiens særlige kvaliteter. Der findes mange forskellige psykoterapeutiske traditioner, og de kan have forskellige forståelser af, hvordan psykisk udvikling og forandring finder sted.

På en jungiansk orienteret psykoterapeutuddannelse vil vi eksempelvis være optaget af relationen mellem det bevidste og det ubevidste, komplekser, projektioner, skyggen, drømme, symboler og individuationsprocessen. Andre psykoterapeutiske retninger vil lægge vægten andre steder.

Fælles for seriøse psykoterapeutuddannelser er imidlertid, at den studerende trænes i selve det terapeutiske arbejde.

Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel

Dette er en af de vigtigste forskelle på en psykolog og en psykoterapeut i Danmark.

Titlen psykoterapeut er ikke lovbeskyttet. Det betyder, at betegnelsen i sig selv ikke fortæller dig, hvilken uddannelse en person har gennemført. Dansk Psykoterapeutforening gør netop opmærksom på dette og anvender derfor betegnelsen psykoterapeut MPF for medlemmer, der opfylder foreningens krav til uddannelse og erhvervserfaring.

Der findes desuden andre kvalitetssikringsordninger. FaDP – Foreningen af Dansk Psykoterapeuter stiller eksempelvis omfattende krav til registrerede psykoterapeuter og registrerede psykoterapeutiske uddannelser. For en Reg. psykoterapeut omfatter kravene et fireårigt uddannelsesforløb med teori og praktisk undervisning samt blandt andet egenterapi, supervision, klientterapi og træningsgrupper.

Det er derfor relevant at se længere end selve ordet psykoterapeut, når du vælger terapeut. Du kan undersøge, hvor vedkommende er uddannet, hvilken terapeutisk retning terapeuten arbejder indenfor, hvor omfattende uddannelsen har været, og om terapeuten er tilknyttet en faglig organisation med uddannelseskrav, etiske regler og klagemuligheder.

En vigtig forskel ligger i selve uddannelsesformen

Når vi sammenligner psykologer og psykoterapeuter, bliver uddannelsens form interessant.

Psykologuddannelsen er en akademisk universitetsuddannelse. Den studerende skal tilegne sig omfattende teoretisk og forskningsbaseret viden om psykologi og lære at forholde sig videnskabeligt og metodisk til psykologiske problemstillinger.

En psykoterapeutuddannelse er i højere grad en professions- og praksisorienteret uddannelse, hvor den studerende gennem flere år trænes i at sidde i den terapeutiske relation og arbejde med psykoterapeutiske processer.

Hos de kvalitetssikrede psykoterapeutuddannelser fylder supervision, træning og personlig udvikling derfor meget. Dansk Psykoterapeutforenings kriterier for medlemskab omfatter eksempelvis en fireårig psykoterapeutisk uddannelse oven på relevant grunduddannelse og erhvervserfaring. FaDP stiller ligeledes detaljerede krav til teori, praktisk undervisning, selverfaring, supervision og klinisk træning.

Denne forskel betyder ikke, at psykologen kun har teori, eller at psykoterapeuten kun har praksis. Mange psykologer gennemfører omfattende efteruddannelse i psykoterapi, ligesom psykoterapeutuddannelser indeholder betydelig teori.

Forskellen ligger snarere i, hvor uddannelserne begynder, og hvordan den professionelle identitet opbygges.

Egenterapi og terapeutens personlige udvikling

En særlig del af mange psykoterapeutuddannelser er kravet om egenterapi.

Det hænger sammen med en grundlæggende forståelse af, at terapeuten selv indgår i det terapeutiske arbejde. Vi møder ikke klienten som et neutralt instrument, men som mennesker med vores egen historie, vores egne følelsesmæssige mønstre, vores egne sårbarheder og vores egne blinde vinkler.

Når du som terapeut sidder over for et menneske, der fortæller om svigt, vrede, sorg eller tab, kan noget i dig selv blive berørt. Klienten kan vække din omsorg, men også din irritation, afmagt eller trang til at redde. Jo mindre bevidst du er om disse reaktioner, desto lettere kan de komme til at påvirke den terapeutiske proces.

Derfor bliver terapeutens egen udviklingsproces en del af uddannelsen.

I en jungiansk forståelsesramme bliver dette særlig tydeligt. Jung var optaget af den gensidige påvirkning mellem analytiker og analysand og beskrev psykoterapi som en proces, hvor terapeuten selv må være villig til at blive berørt og forandret af mødet (Jung, 1946/1966).

Terapeutens eget arbejde med komplekser, projektioner og skygge bliver dermed også et fagligt spørgsmål.

Kan både psykologer og psykoterapeuter arbejde med psykoterapi?

Ja. Psykoterapi tilhører ikke én bestemt profession.

Psykoterapi er en fællesbetegnelse for en lang række psykologiske behandlingsformer, hvor relationen og forskellige terapeutiske metoder anvendes til at arbejde med menneskets følelsesmæssige, psykiske og relationelle problemstillinger.

Både psykologer, psykoterapeuter og psykiatere kan have psykoterapeutiske kompetencer, men deres grunduddannelser og efteruddannelser er forskellige. Dansk Psykoterapeutforening beskriver ligeledes psykoterapeuter, psykologer og psykiatere som beslægtede faggrupper, der alle arbejder med mental sundhed, samtidig med at deres uddannelsesveje og kompetenceområder adskiller sig.

Når du leder efter terapi, kan det derfor være mere meningsfuldt at spørge, hvordan den konkrete behandler er uddannet i psykoterapi, end blot at se på grundtitlen.

Hvad med diagnoser?

Her findes også en forskel, men den kræver lidt nuancering.

Psykologuddannelsen giver en omfattende uddannelse i psykologisk undersøgelse, vurdering og psykopatologi, og klinisk arbejdende psykologer kan beskæftige sig med udredning og diagnostik. Dansk Psykoterapeutforening fremhæver netop diagnostisk vurdering som et område, der adskiller psykologens uddannelsesbaggrund fra psykoterapeutens.

Kvalificerede psykoterapeuter skal samtidig have viden om psykopatologi og kunne genkende situationer, hvor et menneskes problemstilling kræver anden eller mere specialiseret behandling. FaDP’s uddannelseskrav indeholder eksempelvis undervisning i psykopatologi, psykiske sygdomme, indikation og kontraindikation samt relevant sundhedslovgivning.

Det er en vigtig del af den terapeutiske faglighed at kende grænserne for sit eget kompetenceområde.

Kan en psykolog udskrive medicin?

Nej. En psykolog er ikke læge og kan derfor ikke ordinere medicin.

Det er psykiateren, der adskiller sig fra både psykologen og psykoterapeuten på dette område. En psykiater har først uddannet sig til læge og derefter specialiseret sig i psykiatri og kan derfor ordinere medicinsk behandling.

Ved svære psykiske lidelser kan forskellige faggrupper samtidig indgå i behandlingen. Psykoterapeutisk arbejde og psykiatrisk eller medicinsk behandling behøver således ikke stå som modsætninger, men kan i relevante situationer supplere hinanden.

Skal jeg vælge en psykolog eller en psykoterapeut?

Der findes ikke ét svar, der passer til alle.

Hvis du har behov for psykologisk udredning, diagnostisk vurdering eller en problemstilling, hvor der er behov for tæt samarbejde med det etablerede sundhedsvæsen, kan en psykolog være et naturligt valg.

Hvis du primært søger et længerevarende terapeutisk forløb omkring relationer, livskriser, selvforståelse, følelsesmæssige mønstre eller personlig udvikling, kan en veluddannet psykoterapeut være relevant.

Men titlen fortæller kun en del af historien.

To psykologer kan arbejde meget forskelligt, ligesom to psykoterapeuter kan have vidt forskellige terapeutiske tilgange. Den ene kan arbejde kognitivt og struktureret, mens den anden arbejder psykodynamisk. En tredje arbejder kropsorienteret, og en fjerde har et jungiansk og dybdepsykologisk fundament.

Det bliver derfor også et spørgsmål om, hvilken forståelse af mennesket og den terapeutiske proces der giver mening for dig.

Hvilken terapeutisk retning passer til dig?

Når vi vælger terapeut, fokuserer vi ofte på titel og uddannelse, men den terapeutiske retning har også stor betydning for, hvad der faktisk foregår i terapirummet.

I en jungiansk orienteret terapi arbejder vi eksempelvis med den konkrete problemstilling, du kommer med, samtidig med at vi kan være nysgerrige på de dybere psykiske bevægelser, der viser sig gennem relationer, gentagne livsmønstre, drømme, kropslige reaktioner og symboler.

Et tilbagevendende problem i et parforhold kan på den måde både undersøges som en konkret relationel konflikt og som et muligt udtryk for et ubevidst mønster. En drøm kan åbne et andet perspektiv på en livskrise, mens en stærk reaktion på et andet menneske kan føre os ind i arbejdet med projektion og skygge.

Jung kaldte den større udviklingsproces for individuation: den gradvise bevægelse mod en mere differentieret og hel personlighed, hvor vi udvikler en dybere relation til både de bevidste og ubevidste sider af psyken (Jung, 1951/1968).

For nogle mennesker er netop denne tilgang meningsfuld, mens andre trives bedre med en mere symptomorienteret eller struktureret terapeutisk metode.

Relationen kan være lige så vigtig som titlen

Psykoterapiforskningen har gennem årtier peget på betydningen af den terapeutiske alliance – kvaliteten af samarbejdet og relationen mellem klient og terapeut. En omfattende meta-analyse af Flückiger et al. (2018), baseret på mere end 30.000 klienter, fandt en robust sammenhæng mellem den terapeutiske alliance og behandlingsresultatet.[1]

Det giver god mening, når vi tænker over, hvor personligt et terapeutisk forløb kan være.

Du skal kunne føle dig tilstrækkeligt tryg til at fortælle om det, der er vanskeligt. Samtidig skal terapeuten kunne udfordrere dig, når det er nødvendigt, og skabe et rum, hvor nye perspektiver kan opstå.
En solid faglig uddannelse er derfor afgørende, men relationen mellem dig og terapeuten har også betydning.

Hvad skal du se efter, når du vælger psykoterapeut?

Fordi psykoterapeut ikke er en beskyttet titel, kan du med fordel undersøge terapeutens faglige baggrund lidt grundigere.

Se på, hvor terapeuten er uddannet, hvor mange år uddannelsen har varet, hvilken psykoterapeutisk retning den bygger på, og om uddannelsen har indeholdt egenterapi, supervision og praktisk klientarbejde. Det er også relevant at undersøge medlemskab eller registrering i en faglig organisation og de etiske og faglige krav, der følger med.

Hvis du vælger en psykoterapeut MPF, har Dansk Psykoterapeutforening fastlagte krav til blandt andet grunduddannelse, erhvervserfaring og en fireårig psykoterapeutuddannelse.
En Reg. psykoterapeut under FaDP skal tilsvarende opfylde organisationens fastlagte uddannelses- og registreringskrav.

På den måde kan du skelne mellem selve den ubeskyttede titel psykoterapeut og en terapeut, der kan dokumentere en omfattende professionel uddannelse.

Hvordan bliver man psykoterapeut?

Vejen til at blive psykoterapeut ser anderledes ud end vejen til at blive psykolog.

Hvor psykologen følger en universitetsuddannelse, foregår psykoterapeutuddannelsen typisk som en flerårig professionsuddannelse, hvor teori, terapeutisk træning, klientarbejde, supervision og personlig udvikling følges ad.

For mange er det netop kombinationen, der gør psykoterapeutuddannelsen attraktiv. Du lærer ikke kun om psykoterapi; du træner gradvist evnen til selv at være terapeut.

Det stiller samtidig store krav til den studerende, fordi faglig og personlig udvikling væves sammen. Når du lærer om projektion, bliver du også inviteret til at undersøge dine egne projektioner. Når du arbejder med relationelle mønstre, bliver dine egne relationelle mønstre relevante. Og når du lærer at sidde med et andet menneskes smerte, må du gradvist udvikle en større kapacitet til at være til stede i det, der også vækkes i dig selv.

Det er en uddannelsesform, hvor den studerende selv bliver en væsentlig del af det faglige instrument.

Psykoterapeutuddannelsen på Sjælsro

På Sjælsro arbejder vi med psykoterapeutuddannelse på et jungiansk, kunstterapeutisk og helhedsorienteret fundament.

Den jungianske psykologi giver os en forståelsesramme for blandt andet det ubevidste, komplekser, projektioner, skygge, symboler, drømme og individuation. Samtidig arbejder vi med kunstterapeutiske og kropsligt orienterede metoder, fordi psykiske processer ikke altid først viser sig som ord.

Et billede kan nogle gange udtrykke noget, vi endnu ikke kan formulere.
En drøm kan bringe et perspektiv frem, som den bevidste personlighed ikke selv havde adgang til.
En kropslig reaktion kan gøre os opmærksomme på en følelsesmæssig bevægelse, før vi forstår den kognitivt.
For os hænger den terapeutiske faglighed derfor tæt sammen med evnen til at møde mennesket på flere niveauer og samtidig bevare en solid teoretisk og etisk ramme omkring arbejdet.

På uddannelsen arbejder vi også med den studerendes egen proces. Det hænger sammen med vores forståelse af, at terapeutens personlighed, selvindsigt og evne til refleksion har stor betydning for den terapeutiske relation.

Du kan læse mere om vores psykoterapeut uddannelse her

Psykolog eller psykoterapeut – to forskellige veje ind i arbejdet med psyken

Forskellen mellem en psykolog og en psykoterapeut handler i sidste ende mere om uddannelsesvej, regulering og faglig tradition end om en enkel rangordning mellem de to professioner.

Psykologen kommer fra en universitetsbaseret og videnskabelig psykologisk uddannelse og er siden 1. januar 2026 en del af den sundhedsfaglige autorisationsordning.

Den kvalificerede psykoterapeut kommer typisk fra en flerårig praksisorienteret terapeutuddannelse, hvor den psykoterapeutiske metode, supervision, klientarbejde og terapeutens personlige udvikling har en central plads. Titlen psykoterapeut er ubeskyttet, og derfor bliver dokumenteret uddannelseskvalitet og faglig tilknytning særlig vigtig.

Begge professioner kan have stor terapeutisk kompetence, og begge kan være det rigtige valg for det enkelte menneske.

Når du vælger, kan du derfor spørge lidt bredere end: “Er det en psykolog eller en psykoterapeut?”
Du kan også spørge:
Hvilken uddannelse og erfaring har dette menneske?
Hvilken terapeutisk forståelse arbejder vedkommende ud fra?
Hvad har jeg selv brug for hjælp til?
Og oplever jeg, at der i mødet med denne terapeut er mulighed for den tillid, nysgerrighed og faglige dybde, som et godt terapeutisk arbejde kræver?

Referencer

[1] Flückiger, C., Del Re, A. C., Wampold, B. E., & Horvath, A. O. (2018). The alliance in adult psychotherapy: A meta-analytic synthesis. Psychotherapy, 55(4), 316–340.

Jung, C. G. (1966). The Practice of Psychotherapy. Collected Works of C. G. Jung, Vol. 16. Princeton University Press.

Jung, C. G. (1968). Aion: Researches into the Phenomenology of the Self. Collected Works of C. G. Jung, Vol. 9, Part II. Princeton University Press. (Originalt udgivet 1951).

Styrelsen for Patientsikkerhed – autorisation af psykologer

Dansk Psykoterapeutforening – forskellen på psykoterapeut og psykolog

FaDP – optagelseskrav for psykoterapeuter