Drømmetydning – sådan kan du begynde at forstå dine drømme
Nogle drømme forsvinder næsten i samme øjeblik, vi vågner. Andre følger os gennem hele dagen som en særlig stemning, et billede eller en fornemmelse, vi bliver ved med at vende tilbage til. Og så findes der de drømme, som kan leve i os i årevis. Måske husker vi stadig huset, vi gik igennem, barnet, der stod alene, den sorte hund, toget vi aldrig nåede, eller havet, der pludselig rejste sig foran os.
Når en drøm bliver ved med at kalde på vores opmærksomhed, opstår spørgsmålet næsten af sig selv: Hvad betyder min drøm?
Drømmetydning har optaget mennesker gennem årtusinder. Drømme optræder i myter, eventyr, religiøse fortællinger og kunst som billeder fra en verden, der synes at vide noget andet end vores vågne bevidsthed. I den moderne dybdepsykologi fik drømmen en helt central betydning hos C.G. Jung, som betragtede drømme som spontane udtryk for psykens ubevidste liv.
I den jungianske psykologi møder vi derfor drømmen med nysgerrighed. Hver nat skaber psyken fortællinger fyldt med mennesker, dyr, landskaber, huse, rejser, katastrofer, forelskelser, dødsfald og mærkværdige hændelser. Drømmen taler gennem billeder, stemninger og symboler, og dens sprog er derfor anderledes end det rationelle sprog, vi almindeligvis bruger til at forstå verden med.
Jeg plejer at sige til mine studerende, at en drøm kan opleves som et lille brev fra vores indre dream maker. Hver nat bliver der lagt endnu et brev i postkassen. Nogle breve er ganske korte og hverdagsagtige, mens andre kommer med en intensitet, der får os til at standse op. Drømmearbejdet begynder i det øjeblik, vi åbner brevet og bliver nysgerrige på det, psyken forsøger at vise os.
Hvad er drømmetydning?
Drømmetydning er en måde at undersøge drømmens billeder, stemninger, symboler og bevægelser på og sætte dem i forbindelse med drømmerens aktuelle liv og dybere psykiske proces.
C.G. Jung betragtede drømmen som et naturligt psykisk fænomen og som en væsentlig vej til det ubevidste. Drømmen har sin egen form og sit eget sprog. Hvis psyken vælger at vise os et hus, en slange, en oversvømmelse eller et lille barn, bliver selve billedet betydningsfuldt.
Et centralt begreb hos Jung er drømmens kompenserende funktion. Det ubevidste kan gennem drømmen bringe følelser, perspektiver og psykiske kvaliteter frem, som står i et spændingsforhold til vores bevidste måde at leve og forstå os selv på (Jung, CW 8).
Et menneske, der gennem lang tid har været stærkt, rationelt og handlekraftigt, kan eksempelvis begynde at drømme om et lille sårbart barn. En person, der gennem mange år har tilpasset sig omgivelsernes forventninger, kan drømme om en vild kvinde, der forlader huset og går ud i skoven. Et menneske, hvis liv er blevet meget kontrolleret, kan møde oversvømmelser, storme eller vilde dyr i sine drømme.
På den måde kan drømmen bringe noget ind i vores bevidsthed, som vores daglige jeg endnu kun har en svag forbindelse til.
Hvis du vil læse mere om selve den jungianske teori bag dette, har jeg skrevet mere udførligt om Jungiansk drømmetydning.
Drømmen taler i symboler
Noget af det fascinerende ved drømme er deres billedrige sprog. Psyken fortæller sjældent en historie på den måde, vores rationelle bevidsthed ville gøre det. I stedet viser den os en kælder, et hav, en slange, en gammel kvinde, et spædbarn eller en ukendt vej gennem en skov.
For Jung var symbolet langt mere end et tegn med en bestemt oversættelse. Et levende symbol rummer en betydning, som endnu kun delvist er tilgængelig for bevidstheden. Derfor kan det samme symbol også rumme forskellige betydninger hos forskellige mennesker.
Forestil dig, at du drømmer om en slange.
Du kan naturligvis slå ordet slange op i en drømmeordbog og finde en færdig forklaring. I jungiansk drømmetydning begynder vi et andet sted. Vi begynder hos dig.
Hvad forbinder du med en slange?
Måske er du bange for slanger. Måske fascinerer de dig. Måske minder slangen dig om en bestemt oplevelse fra din barndom. Måske tænker du på gift, heling, seksualitet, transformation eller visdom.
En hund kan for ét menneske være forbundet med kærlighed, loyalitet og tryghed, mens den hos et andet menneske vækker frygt. Havet kan opleves som frihed og længsel eller som en overvældende kraft. Et hus kan føles som hjem, identitet, beskyttelse eller et helt indre psykisk landskab.
Derfor begynder arbejdet med drømmens symboler ofte med det enkle spørgsmål: Hvad betyder dette billede for mig?
Du kan læse meget mere om denne måde at arbejde med billeder på på siden om symboler og symbolarbejde.
Hvordan kan du begynde at tyde dine egne drømme?
Hvis du gerne vil begynde at arbejde med dine egne drømme, kan du starte ganske enkelt. Hav en notesbog liggende ved siden af sengen og skriv drømmen ned så hurtigt som muligt efter opvågningen. Drømme er flygtige, og en detalje, der står lysende klar klokken seks om morgenen, kan være næsten væk efter morgenkaffen.
Jeg anbefaler ofte at skrive drømmen i nutid. I stedet for at skrive: Jeg gik gennem en skov, og der var mørkt, kan du skrive:
Jeg går gennem en skov. Det er mørkt. Jeg kan høre noget bag mig. Jeg vender mig om og ser en stor sort hund.
Når drømmen skrives på denne måde, kommer vi ofte tættere på den igen. Vi træder ind i drømmens rum og kan lettere genkalde os stemningen, kroppen og de følelser, der var til stede.
Læs derefter drømmen langsomt igennem og mærk efter, hvor energien befinder sig.
Hvilket billede bliver du ved med at se for dig? Hvilken person vækker den stærkeste følelse? Hvor ændrer stemningen sig? Hvad overrasker dig? Og hvilket billede ville du vælge, hvis du kun måtte tage ét eneste billede med dig fra drømmen?
Allerede dér er drømmetydningen begyndt.
Fra personlige associationer til amplifikation
Når vi først har undersøgt vores egne associationer til drømmens billeder, kan vi begynde at åbne symbolet mod et større kulturelt og arketypisk landskab. Jung kaldte denne proces amplifikation.
Lad os vende tilbage til slangen.
Slangen findes overalt i menneskets symbolhistorie. Vi møder den i fortællingen om Adam og Eva, omkring Asklepios’ stav i den græske helingstradition, i Ouroboros – slangen, der bider sig selv i halen – og i østlige forestillinger om kundalinienergi. Den forbindes gennem forskellige traditioner med blandt andet liv, død, seksualitet, visdom, heling og transformation.
Når vi amplificerer et drømmesymbol, lader vi på den måde myter, eventyr, religion, kunst og kulturhistorie stå omkring det personlige billede. Symbolet får mere rum og kan begynde at vise flere betydningslag.
Marie-Louise von Franz videreudviklede denne tilgang i sit omfattende arbejde med drømme og eventyr. Hun viste igen og igen, hvordan et tilsyneladende enkelt drømmebillede kan åbne ind i et langt større arketypisk landskab, samtidig med at forbindelsen til den konkrete drømmer bevares.
Det er netop denne dobbelthed, jeg finder så værdifuld i jungiansk drømmetydning. Drømmen er dybt personlig, og samtidig kan den forbinde os med billeder, mennesker har drømt, malet og fortalt historier om gennem tusinder af år.
Hvad betyder et hus i en drøm?
Nogle drømmebilleder dukker op igen og igen. Huset er et af dem.
Vi kan drømme om vores barndomshjem, et hus vi aldrig tidligere har set, et forladt hus eller et stort hus fyldt med ukendte værelser. Nogle gange opdager vi pludselig en kælder, en loftsetage eller en dør, som vi aldrig før har lagt mærke til.
I jungiansk drømmetydning kan huset ofte undersøges som et muligt billede på psyken eller på vores måde at være i verden på. Forestil dig, at du gennem flere år har drømt om det samme hus. En nat opdager du pludselig et værelse, som hidtil har været skjult.
Hvad findes der i dette værelse? Hvordan føles det at træde derind? Har værelset altid været der? Og hvad sker der i dit liv netop nu, siden du pludselig får adgang til det?
Vand, børn og dyr i drømme
Vand er et andet stærkt drømmesymbol. Havet, søen, regnen, oversvømmelsen og den underjordiske kilde bærer hver deres kvalitet. Vand kan blandt andet vække associationer til følelser, liv, fødsel, opløsning, dybde og det ubevidste.
Barnet optræder ligeledes hyppigt i drømme. Det kan bære sårbarhed og noget tidligt i vores historie, men barnet kan også repræsentere begyndelse, potentiale og en fremtidig udviklingsmulighed. Jung var stærkt optaget af barnemotivet og dets arketypiske betydning.
Dyrene bringer ofte et mere instinktivt lag ind i drømmen. Hesten, hunden, fuglen, bjørnen, katten og slangen lever tættere på naturens instinktive bevægelse end vores civiliserede ego. Derfor kan det være spændende at spørge, hvilken kvalitet et bestemt dyr bringer ind i drømmen.
Hvis en ulv følger efter dig gennem en skov, kan du eksempelvis undersøge både din frygt for ulven og ulvens kvaliteter. Hvordan bevæger den sig? Hvad kan den, som du selv har svært ved? Hvad sker der, hvis du standser op og vender dig mod den?
Sådanne spørgsmål kan føre drømmetydningen fra en intellektuel analyse til et levende møde med billedet.
Et eksempel på jungiansk drømmetydning
Forestil dig følgende lille drøm:
Jeg befinder mig i mit barndomshjem. Pludselig opdager jeg en dør i køkkenet, som jeg aldrig har set før. Jeg åbner døren og finder en trappe ned til en kælder. Der er mørkt, men nederst kan jeg se et lille gyldent lys. Jeg bliver bange og vågner.
Vi kunne begynde med drømmerens personlige associationer til barndomshjemmet, køkkenet, kælderen, mørket og det gyldne lys. Derefter kunne vi se på selve drømmens bevægelse.
Noget velkendt viser sig at rumme en ukendt dør. Bag døren findes en trappe nedad, og dybt nede i mørket findes et lys.
Nedstigningen er et gammelt mytologisk motiv. Vi finder den blandt andet i fortællingerne om Inanna, Persefone og Orfeus, hvor bevægelsen ned i underverdenen bliver en rejse ind i et område, som ligger uden for den almindelige dagsbevidsthed.
James Hillman beskrev i The Dream and the Underworld drømmens verden som et psykisk landskab med sin egen særlige logik og billeddannelse (Hillman, 1979). Kælderen kan derfor undersøges som mere end et fysisk rum. Den kan åbne forestillingen om en psykisk underverden.
Og så er der det lille gyldne lys. Hvad er det? Her ville jeg blive ved billedet lidt længere. Måske kender drømmeren endnu kun lyset som et billede. Måske vil en senere drøm fortælle mere. Måske kan lyset males eller tegnes, eller drømmeren kan gå i dialog med det gennem aktiv imagination.
Drømmetydning bliver på den måde en proces, hvor betydningen gradvist får lov til at vokse frem.
Drømme og skyggen
Drømmene fører os ofte ind i mødet med sider af os selv, der gennem livet er gledet ud af vores bevidste identitet. Jung beskrev disse sider gennem begrebet skyggen.
Skyggen kan rumme vrede, misundelse, seksualitet og aggression, og den kan samtidig bære livskraft, kreativitet, selvstændighed, sensualitet, tydelighed og andre kvaliteter, der gennem vores opvækst har fået mindre plads.
I drømme kan skyggen vise sig som den irriterende kollega, den farlige fremmede, tyven, den vilde kvinde eller den person, som fremkalder en stærk følelsesmæssig reaktion.
Her kan vi spørge: Hvilken kvalitet bærer denne drømmefigur?
Den aggressive kvinde kan måske bære en tydelighed, som drømmeren længes efter. Tyven kan være i stand til at tage noget, han ønsker sig. Den egoistiske person kan måske sætte en grænse.
Når vi bliver nysgerrige på figuren, kan den langsomt ændre karakter. Noget fremmed bliver genkendeligt, og noget, der hidtil har levet i skyggen, kan begynde at få en bevidst plads i vores liv.
Drømmetydning og individuation
Her bevæger vi os ind i et af de centrale områder i Jungs psykologi: individuationen.
Individuation beskriver den livslange psykiske bevægelse, hvor vi gradvist udvikler en mere bevidst relation til vores egen helhed. Drømmene kan få en særlig betydning i denne proces, fordi de igen og igen bringer billeder frem fra de dele af psyken, som endnu søger en relation til vores bevidste liv.
Når vi følger vores drømme gennem længere tid, begynder vi at opdage en forunderlig sammenhæng. Marie-Louise von Franz beskrev, hvordan individuationsprocessens mønstre kan træde tydeligere frem, når vi følger et menneskes drømme gennem længere tid. Derfor kan det være meget værdifuldt at føre drømmedagbog gennem måneder eller år.
Hvis du vil fordybe dig i denne del af Jungs psykologi, kan du læse videre om individuation – at blive den, du er og om jungiansk psykologi.
Når den samme drøm vender tilbage
Tilbagevendende drømme fortjener særlig opmærksomhed. Måske drømmer du igen og igen, at du ikke kan finde dit tog. At du skal til eksamen og mangler at forberede dig. At du befinder dig i det samme hus. At nogen følger efter dig. Eller at du forsøger at komme et bestemt sted hen og hele tiden møder nye forhindringer.
Hvis du har haft en tilbagevendende drøm, kan du prøve at finde alle de versioner, du kan huske, og lægge dem ved siden af hinanden. Se efter bevægelsen.
Er huset stadig det samme? Er der kommet nye rum? Kommer du tættere på toget? Har personen, der følger efter dig, ændret udseende? Er du lige så bange som tidligere?
Aktiv imagination – når drømmen fortsætter i vågen tilstand
Jung udviklede gennem sit eget arbejde med det ubevidste metoden aktiv imagination, hvor vi bevidst går i dialog med et psykisk billede.
Forestil dig eksempelvis, at du har drømt om en gammel kvinde, der står ved kanten af en skov.
Du kan vende tilbage til billedet, når du er vågen. Se hende for dig. Bliv i scenen. Se, hvad hun gør. Måske kan du spørge hende, hvem hun er, hvorfor hun står der, eller hvad hun ønsker at vise dig.
Nogle mennesker skriver dialogen ned. Andre tegner eller maler det, der viser sig. Her findes også en naturlig forbindelse mellem drømmearbejde og jungiansk psykologi og kunstterapi, fordi både drømmen og det spontane billede kommunikerer gennem symboler, stemninger og former.
Når et drømmebillede får fysisk form på papiret, sker der ofte noget interessant. Et billede, der før var flygtigt, står pludselig foran os. Vi kan se på det, mærke vores reaktion og opdage detaljer, vi slet ikke havde lagt mærke til i drømmen.
Drømmen som en levende samtale med psyken
Efter mange års arbejde med drømme bliver jeg stadig fascineret af deres kreativitet.
Psyken kunne fortælle os, at vi er vrede, og i stedet drømmer vi om en vulkan. Den kunne fortælle os, at noget nyt er ved at vokse frem, og viser os et barn. Den kunne fortælle os, at der findes ukendte områder i vores indre verden, og lader os opdage et nyt værelse i et hus, vi troede, vi kendte. Drømmen taler billedets sprog.
Når vi begynder at skrive vores drømme ned og møde dem med nysgerrighed, kan der med tiden udvikle sig en særlig relation mellem vores vågne bevidsthed og den dybere psykiske verden.
For mig er det noget af det smukkeste ved drømmearbejdet – det bliver gradvist en måde at lytte på. En måde at være i dialog med de billeder, følelser og bevægelser, som allerede lever i os. Og gennem denne dialog kan vi langsomt komme tættere på den, vi er, og den, vi er ved at blive.
Hvis du mærker en særlig interesse for drømmenes verden og ønsker at gå dybere ind i arbejdet, kan du læse om Sjælsros 1-årige Jungianske drømmetyderuddannelse. Her arbejder vi blandt andet med C.G. Jungs drømmepsykologi, personlige associationer, symboler, arketyper, amplifikation, aktiv imagination og drømmenes betydning i individuationsprocessen.
Som en ekstern faglig kilde kan du også læse C.G. Jung i Danmarks artikel om drømme, som blandt andet udfolder Jungs forståelse af drømmens kompenserende funktion.
Referencer
Hillman, J. (1979). The Dream and the Underworld. Harper & Row.
Jung, C. G. (1960). The Structure and Dynamics of the Psyche. Collected Works, Vol. 8. Princeton University Press.
Jung, C. G. (1968). The Archetypes and the Collective Unconscious. Collected Works, Vol. 9, Part 1 (2nd ed.). Princeton University Press.
Jung, C. G. (1964). Man and His Symbols. Aldus Books.
Jung, C. G., & Kerényi, C. (1969). Essays on a Science of Mythology: The Myth of the Divine Child and the Mysteries of Eleusis. Princeton University Press. (Original work published 1949).
von Franz, M.-L. (1986). Dreams. Shambhala.