Brochurer 2027

For overskuelighedens skyld har vi opdelt vores uddannelser og lavet brochurer for  2027 med beskrivelser af dem.

Herunder kan du finde brochurerne for uddannelserne vi udbyder i  2027

Du kan starte hvor du vil – fordi både healingsterapeut og kunstterapeut uddannelsen giver adgang til den 2 årige overbygning til REG. psykoterapeut.

Hvis du starter på drømmevejleder uddannelsen kan du fortsætte på andetåret på enten kunstterapi eller healingsterapi linien og ad den vej gå hele vejen til REG. Psykoterapeut. 

FaDP skriver om REG. ordningen:

“Helt grundlæggende handler registreringsordningen om kvalitetssikring og patientsikkerhed. To meget væsentlige områder, der ses på med stor alvor indenfor det sundhedsfaglige område i Danmark. Registreringsordningen retter sig helt specifikt mod personer, der udøver sundhedsmæssig virksomhed udenfor det offentligt finansierede sundhedsvæsen, og som ikke er autoriseret. Det er her vi som psykoterapeuter hører til i sundhedssystemet. Registreringsordningen er lovbaseret og fordrer at vi imødekommer en række lovgivne krav både i forhold til vores uddannelse og vores varetagelse af psykoterapien i praksis. Alt sammen for i den sidste ende at sikre klienterne og højne kvaliteten af vores fag.

Registreringsordningen er strukturelt brancheadministreret, med Styrelsen for Patientsikkerhed som øverste tilsynsførende. Det betyder, at det er FaDP, der løbende sikrer, at lov nr. 351 af 19. maj 2004, som der reelt er tale om, administreres ordentligt og hensigtsmæssigt, mens Styrelsen for Patientsikkerhed efterprøver vores varetagelse af ordningen og virker som rådgiver for os i forløbet.

Som det fremgår, er der altså tale om lovgivning. Helt præcist en lov der daterer sig tilbage til 2004. Men arbejdet med registreringsordningen tog faktisk sin begyndelse langt tidligere. Vi skal helt tilbage til 1985 og etableringen af Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling.

Har du interesse i at blive Registreret psykoterapeut, så er det en god ide at kigge nærmere på FaDP’s registrerede skoler. FaDP fører løbende tilsyn med reg-uddannelserne omkring registreringsordningens krav til undervisningslektioner, praktiske timer, undervisningsmateriale, eksamener, undervisernes kvalifikationer mv. Det er et samarbejde, som FaDP sætter stor pris på og vi ser med respekt på det arbejde skolerne udfører i forhold til at sikre en høj faglighed og et stærkt fundament for de studerende. Som uddannet fra en af de af FaDP godkendte skoler, opnås efter endt eksamen helt automatisk retten til at benytte titlen Registreret psykoterapeut. Under uddannelsesforløbet kan de studerende endvidere anvende titlen Registreret psyk-stud. Du finder en oversigt over skolerne på FaDP’s hjemmeside (www.fadp.dk).

Du kan læse mere om vores godkendelse fra FaDP her.